Gå til indhold
Glostrup Kommune logo
Glostrup KommuneNyt på Jobnet

Tandlæge / Tandplejer

2600, Glostrup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
1. november 2026

Glostrup Kommune

Åbner hos glostrup.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Glostrup Kommune

Tandlæge eller tandplejer

Er du vores nye tandlæge eller tandplejer?

Glostrup Kommunale Tandpleje er en veldrevet tandpleje med engagerede medarbejdere og glade patienter. 

Vi søger en passioneret og dygtig kollega, der er tandlæge eller tandplejer, der har lyst til at blive en del af vores tandpleje. Vi behandler både børn og unge samt omsorgs- og socialtandpleje patienter.

Hvis du brænder for at gøre en forskel for patienterne, hvad angår forebyggelse og sundhedsfremme, så er det dig vi leder efter.

Vi tilbyder en fast stilling på 35 arbejdstimer som evt. kan fordeles mellem 1 – 2 kandidater afhængig af timefordelingen med start d. 01.01.2027.

Hvem er vi?

Vi er en kommunal tandpleje med fokus på udvikling. Vi sætter patienten i centrum, funderet på venlighed, professionalisme og tværgående samarbejde. 

Vi har høj fokus på tandsundheden og ønsker at bidrage til en højere folkesundhed og trivsel generelt. Tandplejen i Glostrup Kommune består af 3 afdelinger inklusive egen Tandregulering, samt 17 engagerede medarbejdere der servicerer omkring 6300 børn og unge, ca. 115 omsorgspatienter og et varierende antal brugere i Socialtandplejen.

Vi har et tæt samarbejde på tværs af klinikker og fagligheder, der bidrager til at sikre den bedste tandpleje for vores borgere. Vi arbejder med Solteq journalsystem, Romexis røntgenprogram samt Outlook. Vi har OP-røntgen på afdeling Skovvang.

Vi ser ind i en fremtid, hvor Tandplejen står overfor en sammenlægning af ovenstående klinikker, og får derved samlet alle fagligheder og kollegaer i et hus. 

Vi tilbyder:

  • en onboarding der er tilpasset din opstart
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • dygtige og engagerede kollegaer 
  • et kollegialt miljø hvor man hjælper hinanden, og der er højt til loftet
  • alle typer af patienter: børn og unge, omsorg- og socialtandpleje patienter

Vi forventer, at du: 

  • vægter et højt fagligt- og serviceniveau, både diagnostik og behandlinger
  • udfører en bred vifte af behandlinger, inkl. patienter under vågen sedering med lattergas og midazolam
  • er åben for at arbejde med alle vores målgrupper
  • udviser god dialog og håndtering af alle patienttyper og pårørende
  • har gode samarbejdsevner og godt humør 
  • er god til at kommunikere med såvel brugere som kollegaer
  • er initiativrig og kan arbejde selvstændigt

 Det er en fordel hvis du har erfaring med kirurgi og/eller Omsorg- og Socialtandpleje. Jus Practicandi er ikke et krav. 

 

 

Ansøgning

Motiveret ansøgning, CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på stillingsopslaget senest den 01.11.2026 kl. 23:59. 

Samtaler afholdes mandag d. 09.11.2026 og evt 2. samtale mandag d. 16.11.2026

Der vil blive indhentet referencer på den kandidat, som vi er interesseret i.
 
Ved ansættelse kræves børneattest for ansatte, der skal arbejde med børn under 15 år samt straffeattest. Attesterne skal ikke sendes med ansøgningen.

Forventet tiltrædelse: 1. januar 2027

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes med udgangspunkt i den gældende overenskomst.

 Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger:

Overtandlæge Sarande Sopi [email protected],  mobil 29 41 94 65.

 

Kunne du tænke dig at lære mere om Glostrup Kommune og vores tandpleje, så læs gerne på kommunens og tandplejens hjemmesider: www.glostrup.dk og www.tandplejen.glostrup.dk eller kontakt os.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 285c62bd-8115-4dec-82f5-915ac8e3591c

Praktisk info

Arbejdssted
2600, Glostrup
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.