Gå til indhold
Raunstrup Bygningsservice A/S logo

Maler søges – Stor frihed under ansvar

8200, Aarhus N

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
24. september 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

Raunstrup Bygningsservice A/S

Åbner hos raunstrup.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Raunstrup Bygningsservice A/S

Raunstrup Bygningsservice A/S

Vi søger dygtige og selvstændige malere til fast arbejde i Midtjylland. Har du øje for finish og trives du med stor frihed under ansvar? Så er du den maler, vi mangler!

Du kommer til at køre selvstændigt og samarbejde med kontor og taksator, som er dine primære sparringspartner på opgaverne. Alle opgaverne vil være planlagt for dig, og fremgå af din tablet/smartphone.

 

Vi tilbyder:

Job i et velrenommeret firma, hvor dine kollegaer er et team med meget forskellige erfaringer

En fast servicebil, fuldt udstyret med værktøj

Løn efter kvalifikationer

Fuldt dækkende sundhedsordning med hurtig diagnose og hjælp

Løbende fælles møder med sparring og information fra kollegaer og ledere

Nyt arbejdstøj med firmalogo

Selvstændige maleropgaver med ansvar fra opstart til afslutning

En god og uhøjtidelig omgangstone

Stor frihed til at planlægge og udføre dine opgaver selvstændigt

 

En typisk hverdag kunne se sådan ud:

Du kører hjemmefra i din servicebil direkte ud til kunden, hvor du spartler, sliber og maler væggene i et nyrenoveret køkken. Senere samme dag kører du videre til en anden kunde for at male nogle lokaler i et større kontorlandskab. Du har stor frihed til at tilrettelægge din dag og dine opgaver, hvilket giver dig fleksibilitet og mulighed for at levere den bedste løsning for kunden.

Vi forventer, at du er:

·         Uddannet maler med flere års erfaring

·         Servicemindet og omstillingsparat

·         Løsningsorienteret og positiv samt tager ansvar for dine opgaver

·         Klar til mange opgaver af kort og mellemlang varighed

·         Velformuleret overfor kunden og øvrige samarbejdspartnere

·         Kvalitetsbevidst med flair for detaljen og finish i godt håndværk

·         Indstillet på at bruge en tablet i dit daglige arbejde

 

Ved jobsamtalen vil vi bede om at få forevist en straffeattest.

 

Vil du være en del af et velfungerende team, hvor den gode kundeoplevelse og godt håndværk er i højsædet, så kontakt Driftsleder Morten Mousten på tlf. 23 24 46 79.

Raunstrup ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer alle kvalificerede til at søge.

 

Raunstrup Bygningsservice A/S
Der er høj efterspørgsel på vores serviceydelser, vi arbejder for store landsdækkende virksomheder samt forsikringsselskaber, hvor vi hjælper dem med vedligeholdelses- og renoveringsopgaver.

 

Raunstrup Bygningsservice er en del af Raunstrup A/S, som er en moderne og nytænkende landsdækkende byggekoncern med over 480 ansatte og afdelinger i Aarhus, Randers, Silkeborg, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Sorø, Ringsted og Odense. Virksomheden blev grundlagt i 1967 af Ove Glerup som Raunstrup Tømrer- og Snedkerforretning i Raunstrup, syd for Løgstør. Siden da har Raunstrup konstant udviklet sig – ikke mindst gennem opkøb af andre større håndværkervirksomheder. Raunstrups stærke kompetencer indenfor bygningsservice samt total-, hoved- og fagentrepriser, har dannet grundlag for virksomhedens positive udvikling de seneste år.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 470158d3-32cd-4dbf-886f-7bf738c9cbcd

Praktisk info

Arbejdssted
8200, Aarhus N
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job