Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Bytømreren Service A/S
Er du en erfaren og selvstændig tømrer med stærke kompetencer inden for serviceopgaver, og trives du i en hverdag med varierede opgaver, ansvar for planlægning og tæt kundekontakt? Så er Bytømrerens serviceafdeling det rette sted for dig! Vi søger dygtige tømrere til vores serviceafdeling i Aarhus, hvor du får mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil i en hverdag, hvor kvalitet, ordentlighed og samarbejde er i fokus.
Som tømrer i serviceafdelingen arbejder du selvstændigt med dine opgaver og har direkte kontakt til kunder samt ansvar for planlægning og løbende kommunikation med både kunder og samarbejdspartnere. Du bliver en del af en velfungerende serviceafdeling, hvor erfarne serviceledere og kolleger står klar til at tage godt imod dig – og hvor du indgår i et team med tæt samarbejde og god sparring i hverdagen.
Dine kendetegn:
Du har erfaring med en bred vifte af tømreropgaver og kan håndtere større serviceopgaver i boligforeninger samt øvrige indkomne serviceopgaver
Du arbejder selvstændigt og engageret, tager ansvar for egen planlægning og arbejder proaktivt i hverdagen
Du er serviceminded og imødekommende og skaber glade og tilfredse kunder gennem høj service og godt håndværk
Du arbejder målrettet og er punktlig
Er fyldt 18 år – kørekort B er et krav
Vi tilbyder dig:
En fleksibel hverdag, hvor du planlægger dine arbejdsdage i samarbejde med kunden
Fast servicevogn og firmatelefon
Ordnede forhold med fast løn, pension og sundhedsordning
Direkte kørsel til kunder fra dit hjem
Deltagelse i vores interne tømrerakademi med fokus på kompetenceudvikling
Et stærkt kollegialt fællesskab samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling i tæt samarbejde med dygtige kolleger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Steffen Dahl Christensen
Serviceleder
[email protected]
Tlf. 51 39 56 13
eller
Søren Pedersen
Serviceleder
[email protected]
Tlf. 29 35 11 78
Om Bytømreren
Bytømreren er en entreprenør- og håndværksvirksomhed med over 280 medarbejdere. Virksomheden er organiseret i tre forretningsområder – entreprise, service og forsikring – og har afdelinger i Aarhus, Odder, Horsens og Vejle.
Hos Bytømreren vægter vi ordentlighed højt – både i vores samarbejde, i mødet med mennesker og i det håndværk, vi leverer. Med vores motto ”Ordentlighed der mærkes” arbejder vi hver dag for, at kunder, beboere, samarbejdspartnere og kollegaer kan mærke den ansvarlighed og kvalitet, vi møder arbejdet med.
Vi tror på, at godt håndværk starter med ansvar, samarbejde og lysten til at levere et ordentligt stykke arbejde. Derfor lægger vi stor vægt på faglig stolthed, god service og et godt arbejdsmiljø med en flad organisationskultur, hvor trivsel, samarbejde og udvikling er i fokus.
Læs mere på vores hjemmeside Bytomreren.dk
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 32e48be8-725d-4431-b067-29d37701ab10