Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra OK SNACKS A/S
Få en god start på din karriere inden for international logistik
Vil du lære, hvordan varer planlægges, transporteres og leveres til kunder i mere end 50 lande?
Hos OK Snacks A/S søger vi en logistikassistent-elev, der har lyst til at lære om international logistik og supply chain i praksis. Du bliver en del af vores logistikteam i Ejstrupholm, hvor du får en alsidig uddannelse med ansvar, faglig udvikling og tæt sparring med erfarne kolleger.
Som logistikassistent-elev hos OK Snacks A/S får du en bred uddannelse, hvor du arbejder med logistik og supply chain, kvalitet og dokumentation, forretningsforståelse, kalkulation og jura. Du får samtidig indsigt i udvalgte indkøbsfunktioner og oplever samspillet mellem indkøb, produktion, lager, salg og transport.
Vi drømmer om en startdato den 1. november 2026, men vi venter gerne på den rigtige elev.
Hvad kommer du til at lære?
I løbet af din elevtid bliver du gradvist introduceret til en række spændende opgaver inden for:
Logistik og Supply Chain Management
Transportplanlægning og booking
Koordinering af leverancer til danske og internationale kunder
Kvalitetssikring og dokumentation
Told-, eksport- og handelsdokumenter
Forretningsforståelse, kalkulation og logistikjura
Samarbejde med transportører, kunder og leverandører
Koordinering mellem salg, lager og produktion
Løbende forbedring af arbejdsgange og processer
Udvalgte opgaver inden for indkøb og leverandørsamarbejde
Du bliver en del af den daglige drift fra starten og får ansvar i takt med, at du udvikler dine kompetencer. Du får løbende kontakt med både kunder, transportører og kolleger på tværs af organisationen og bliver en aktiv del af planlægningen og koordineringen af vores leverancer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har gennemført eller er i gang med en relevant adgangsgivende uddannelse
Har interesse for logistik, handel og internationale processer
Er nysgerrig, lærevillig og har mod på at tage ansvar
Arbejder struktureret og kan holde overblik over flere opgaver samtidig
Er serviceminded og trives med samarbejde
Tager initiativ og ansvar for dine opgaver
Trives i en travl og varieret hverdag
Kan kommunikere på dansk og engelsk
Det vigtigste er ikke, hvad du kan i dag, men at du har lyst til at lære og udvikle dig.
Derfor skal du vælge OK Snacks som din elevplads
Hos OK Snacks bliver du en del af en virksomhed med korte beslutningsveje og en uformel omgangstone. Vi tror på, at man lærer mest ved at være med, og derfor får du hurtigt mulighed for at bidrage til den daglige drift og opbygge erfaring, som du kan bruge gennem hele din karriere.
Du får:
En alsidig elevuddannelse med bred indsigt i logistik og supply chain
Erfarne kolleger, der gerne deler deres viden
Indsigt i international handel og eksport
Gode udviklingsmuligheder og faglige udfordringer
Et stærkt fællesskab med hjælpsomme kolleger og godt humør
Vi er klar til at oprette en elevaftale, når vi har fundet den helt rigtige elev.
Sådan søger du
Tryk på "SØG JOBBET", og send os dit materiale.
Når du klikker på ansøgerlinket, kommer du automatisk over i vores rekrutteringssystem, hvor dit CV og din ansøgning samt øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet.
VIGTIGT
Du skal anvende denne fremgangsmåde af hensyn til GDPR. Metoden giver dig en langt bedre datasikkerhed og højere beskyttelse af dine personoplysninger.
Ansøgninger modtaget på anden måde, vil ikke blive behandlet, og fremsendt materiale vil blive slettet.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
En arbejdsplads med smag for kvalitet og godt samarbejde.
Hos OK Snacks A/S producerer vi nogle af verdens sprødeste flæskesvær og et bredt udvalg af snacks som chips, popcorn, peanuts og tex-mex – både under egne mærker og som private label, og med eksport til mere end 50 lande.
Vi bygger på solide håndværkstraditioner, men vi følger med tiden og investerer i moderne teknologi og løbende forbedringer, som sikrer at vores 200 ansatte har de bedst mulige forudsætninger for at producere kvalitetsprodukter, som vi leverer til førende butikskæder i Danmark.
Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, og vi tror på frihed under ansvar, godt kollegaskab og en ærlig tone.
Her bliver du en del af en virksomhed, hvor vi løfter i flok og sætter pris på både faglighed og godt humør, samtidigt med at vi tager hinanden og vores arbejde alvorligt – men ikke os selv for højtideligt.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d2cd0028-9c3e-4e42-8474-81eb23501e1d