Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra LINAK A/S
Er du nysgerrig på elektronik, teknik og fejlfinding? Søger du en læreplads, hvor du får lov til at arbejde hands-on med spændende produkter og samtidig udvikle dine tekniske kompetencer?
Hos LINAK søger vi en elektronikfagteknikerlærling til vores kvalitetsafdeling med forventet opstart januar 2027. Her bliver du en del af et stærkt fagligt team, hvor du får ansvar, støtte og mulighed for at lære af erfarne kolleger hver dag.
Hos LINAK får du en uddannelse i en international virksomhed, hvor innovation, kvalitet og udvikling er en del af hverdagen. Uddannelsen varer 3½-4 år afhængigt af, om du tager den som EUD eller EUX. Uddannelsen veksler mellem praktik hos LINAK og skoleophold.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med analyseteamet i kvalitetsafdelingen, hvor vi undersøger fejl, tester produkter og bidrager til at gøre vores løsninger endnu bedre. Du får indsigt i hele processen fra analyse til test og dokumentation, og du bliver en del af et miljø med stor variation i opgaverne og masser af muligheder for at udvikle dig.
Størstedelen af din læretid foregår i kvalitetsafdelingen, som arbejder på tværs af alle LINAK produkter. Undervejs er der mulighed for at du kan få ophold i andre afdelinger, så du opnår en bred forståelse for elektronikfaget og virksomheden som helhed.
Kvalitetsafdelingen består af 25 engagerede kolleger, som glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig godt i gang med lærlingeforløbet.
Udover kvalitetsafdelingen, bliver du også en del af vores elev- og lærlingenetværk med omkring 30 andre elever og lærlinge på tværs af fagområder. Her er der mulighed for både faglig sparring, sociale aktiviteter og nye venskaber.
Primære arbejdsopgaver
Fejlfinding og analyser på returnerede produkter
Konstruktion og opbygning af testudstyr til internt brug
Opbygning af testopstillinger
Test, afprøvning og dokumentering af nye produkter
Test af embedded software
Udførelse af forefaldende teknisk arbejde
Du
har afsluttet eller er i gang med GF2 til elektronikfagtekniker uddannelsen
interesserer dig for elektronik og teknik
er nysgerrig og motiveret for at lære nyt
er positiv, engageret og tager ansvar for dine opgaver
er fleksibel og har gå-på-mod
kan samarbejde med forskellige mennesker og samtidig arbejde selvstændigt
er serviceminded og har fokus på kvalitet og detaljer
Vi tilbyder
en 3½-4-årig uddannelse med personlige og faglige udfordringer
et godt arbejdsmiljø med plads til ambitioner og personlig og faglig udvikling
et stærkt fællesskab med kolleger, elever og lærlinge
en virksomhed i konstant udvikling
Forventet opstart til januar 2027.
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Corporate Senior Manager, Quality Technics, Torben Kofoed Rasmussen på tlf. 41 90 46 14.
LINAK A/S
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6f41a3e6-f2ac-4774-a01f-0b33e6a0bc58