Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Kolding Kommune
Har du tidligere været i gang med en social- og sundhedshjælperuddannelse og ønsker du at gøre den færdig?
Eller er du lige nu i gang med uddannelsen i en anden kommune og ønsker at få resten af forløbet overflyttet til Kolding Kommune? Så læs med her!
Hvorfor gøre din uddannelse færdig i Kolding Kommune?
At være SOSU-elev i Kolding Kommune indebærer en hverdag, hvor ingen dage er ens og hvor du både udvikler din sundhedsfaglige viden, men også dine kompetencer til at indgå i relationer med vores fantastiske borgere. Vi arbejder ud fra tilgangen Selvværd og Sammenhæng, som skaber rammerne for vores daglige samarbejde med borgerne. Det betyder, at vi altid ser borgeren som et helt menneske, handler med ansvar, kommunikerer klart og samarbejder om løsninger.
Du vil få grundig oplæring i, hvordan du bruger denne tilgang i praksis.
Som SOSU-elev i Kolding Kommune tilbydes du:
Spændende oplæringssteder i hele Kolding Kommune, som vi finder til dig under din uddannelse
Dygtige oplæringsvejledere, som tager udgangspunkt i dig og din læring
At blive tilknyttet en uddannelseskonsulent, der følger dig gennem dine oplæringsforløb og giver støtte og sparring, når du har brug for det
Løn under hele uddannelsen samt ferie i overensstemmelse med uddannelsens skole- og oplæringsplan.
Hvad forventer vi af dig?
Du har masser af gå på mod og lyst til at reflektere over de oplevelser, du får i din oplæring
Du har lyst til at arbejde med pleje og omsorg
Du er ærlig, empatisk og sætter borgeren i fokus
Du deltager aktivt i din uddannelse og har lyst til at lære og udvikle dig
Du kan cykle sikkert i trafikken
Du er mødestabil og kan møde omklædt kl. 07.00 i oplæring.
Løn
Hvis du er over 25 år, kan følgende gælde for dig:
Hvis du er over 25 år og inden for de sidste 4 år kan dokumentere minimum 1 års erfaring indenfor faget med mere end 24 timer ugentlig, så har du mulighed for at få voksenelevløn. Arbejdsgivererklæring skal i så fald vedlægges din ansøgning. Den kan du hente her.
Hvis du ikke har relevant erhvervserfaring, men er over 25 år, kan du undersøge muligheden for at få voksenlærlingeløn. Her skal du kontakte Jobcenteret i den kommune, hvor du bor, for at få udarbejdet en forhåndsvurdering til voksenlærlingetilskud. Bor du i Kolding Kommune, kan du sende en mail til [email protected] eller læse mere her. Hvis du opfylder kriterierne for voksenlærlingetilskud, får du en forhåndsvurdering fra jobcentret, som du bedes vedlægge din ansøgning.
Godskrivning af oplæring
Hvis du har relevant erfaring inden for faget, kan du ansøge om at få forkortet din uddannelsestid. For at ansøge om godskrivning af oplæring, skal du udfylde og vedhæfte skema hertil i din ansøgning. Skemaet kan du hente her.
Ansættelsesvilkår
Vilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation FOA.
Tidspunkt for genoptagelse af uddannelsesforløb eller overflytning af et nuværende uddannelsesforløb fra anden arbejdsgiver, vil ske ved en vurdering fra SOSU Fredericia-Vejle-Horsens’ uddannelsesvejledere efter din ansættelse.
Din ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer. Du skal selv kunne transportere dig til oplæringsstederne – også der, hvor offentlig transport ikke rækker.
Hvis du tilbydes ansættelse, vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.
Sådan søger du en elevplads
Følgende skal vedhæftes i din ansøgning:
Opdateret CV, herunder beskrivelse af tidligere uddannelsesforløb
Din motiverede ansøgning
GF2-bevis, skolevejledning (inkl fag og timeantal) og bevis for samtlige oplæringsperioder der er gennemført og bestået (PASS-erklæringer)
Er du ikke dansk statsborger, skal du vedhæfte din opholds- og arbejdstilladelse
Hvis relevant, dokumentation for voksenelevløn eller voksenlærlingeløn.
Ansøgningsfristen er d. 26. november 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger kan du læse mere på Social- og Sundhedsskolens hjemmeside [www.sosufvh.dk](
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 71968aab-89f9-4289-af3c-5a20248dac67