Gå til indhold
GN

Kokkeelever til Oslo-København ruten - hurtig opstart

2100, København Ø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
16. september 2026
Ansøgningsfrist
31. oktober 2026

Go Nordic Cruiseline

Åbner hos gonordiccruiseline.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Go Nordic Cruiseline

Bliv kokkeelev på bølgen bå – og gå ombord på en helt særlig karriere til søs!

Har du lyst til at gå ombord på ruten Oslo–København som vores nye kokkeelev?

Som en del af vores restaurantteam får du en helt central rolle ombord på skibet, når vi sammen skaber den unikke oplevelse, det er at nyde en middag til søs. Du bliver samtidig en del af en særlig arbejdsplads, hvor vi både bor og arbejder sammen – og hvor du hurtigt får ansvar og lærer af erfarne kolleger.

JOBBET

Uddannelsen som kok tager ca. 4 år og veksler mellem skole og praktik. Hos os har du mulighed for at få din praktiske erfaring ombord på vores passagerskib NORDIC CROWN.

Som elev får du en unik mulighed for at arbejde i flere forskellige restauranter og være med til at servicere op til 1600 passagerer dagligt. Du får en spændende og alsidig hverdag, hvor du stifter bekendtskab med mange typer retter og serveringsformer – og bliver en del af et dedikeret team med fokus på høj kvalitet og gode råvarer.

Læs mere om uddannelsen her:

https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/foedevarerjordbrugogoplevelser/gastronom

DIN PROFIL

Vi forventer, at du:

  • Har en afgangseksamen fra folkeskolen og har gennemført Grundforløb 1 og 2 på kokke- eller bageruddannelsen

  • Taler dansk, svensk eller norsk og kan kommunikere ubesværet på engelsk

  • Er moden og gerne har haft ét eller flere job

  • Er fleksibel, initiativrig, ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner

  • Er søstærk og kan få sundhedsbevis for søfarende (Læs mere her)

  • Har lysten og passionen for at blive en rigtig dygtig kok

  • Er EU/EØS-borger med gyldigt pas

  • Vil fremvise straffeattest

DET PRAKTISKE

Alt arbejde foregår ombord på skibet, og du går ombord og står af i København.

Du arbejder i en 14/14-rotation – 14 dage, hvor du bor og arbejder ombord, 14 dage fri. Arbejdsdagene ligger typisk på 10-13 timer.

Løn og vilkår følger overenskomsten mellem Alvina Shipping og Metal Maritime. Lønnen er nettoløn uden skat (DIS), når du er bosiddende i EU.

Se overenskomsten med hyresatser her: Overenskomst for kokkelærlinge

Vi tilbyder:

  • Fri kost og logi ombord

  • Adgang til fitness og fællesarealer, når du har fri

  • Rabataftaler og personalegoder som fx frirejser med familie og venner

OM RESTAURANTERNE OMBORD

Du vil få erfaring fra flere af vores restauranter ombord på ruten Oslo–København:

  • Buffetrestaurant med morgen- og aftensmad til flere hundrede gæster

  • À la carte-restaurant med kvalitetsbøffer og klassiske retter

  • Italiensk restaurant med pastaretter og sprøde pizzaer

Vi arbejder udelukkende med friske og kvalitetsrige råvarer, og du vil få rig mulighed for at udvikle dine kompetencer på tværs af køkkenerne. Vores gæster kommer fra hele verden – og vi stræber altid efter at levere en mindeværdig oplevelse.

Er vi et match? Søg nu!

Hvis du kan se dig selv i denne rolle og brænder for at lære og udvikle dig som kok, så send os dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: aa1ddc70-b57c-4538-8646-e1852280f299

Praktisk info

Arbejdssted
2100, København Ø
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Tilbage til alle job