Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra KK Group
Har du interesse for el, teknik og energi? Trives du med praktiske opgaver, og har du mod på at arbejde i højden og opleve verden? Så kan vindelektrikeruddannelsen være noget for dig.
Hos KK Group tilbyder vi vindelektrikeruddannelsen i samarbejde med Skive College og vindbranchen. Det er en specialiseret 4-årig elektrikeruddannelse, hvor du kombinerer skoleophold med praktisk erfaring og bliver klædt på til at arbejde med elektriske systemer og teknologi inden for vindindustrien – både onshore og offshore.
En uddannelse med verden som arbejdsplads
Vindindustrien er international, teknisk og i konstant udvikling. Som vindelektriker får du derfor ikke kun en elektrikeruddannelse – du får en specialisering, der kan åbne døren til en karriere i en global branche.
Hos KK Group bliver du en del af et professionelt miljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Om uddannelsen
Gennem uddannelsen får du både en solid elektrikerfaglig grunduddannelse og specialiseret viden om vindindustrien.
Uddannelsen består blandt andet af:
- En 4-årig elektrikeruddannelse med skole- og praktikforløb
- Grundforløb inkl. de internationale sikkerhedsmoduler BST (Basic Safety Training) og BTT (Basic Technical Training)
- Praktik og hovedforløb med fokus på vindindustrien
- Specialisering inden for højspænding og vindmøllespecifik el-teknik
- Praktisk erfaring med professionelle elektriske installationer og systemer
Hvad kommer du til at arbejde med?
Som vindelektrikerlærling bliver teori omsat til praksis. Du kommer blandt andet til at lære at:
- Installere, teste, måle og fejlfinde på elektriske anlæg
- Arbejde med sikkerhedsprocedurer og adgang til vindmøller – både onshore og offshore
- Forstå og arbejde med hydraulik, styringsteknik og convertere
- Arbejde sikkert i højden med korrekt sikkerhedsudstyr og nødberedskab
- Anvende digitale værktøjer og professionelt måleudstyr
- Dokumentere dit arbejde og arbejde struktureret med kvalitetssikring
- Deltage i test og idriftsættelse som en del af professionelle teams
Hvem er du?
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten – det vigtigste er din motivation og lyst til at lære.
Vi forestiller os, at du:
- Har en naturlig interesse for elektriske anlæg, energi og teknik
- Er nysgerrig på digitale værktøjer og teknologi
- Har mod på praktiske og teknisk krævende opgaver
- Er tryg ved at arbejde i højden og under skiftende vejrforhold
- Er fleksibel og indstillet på rejseaktivitet både i Danmark og internationalt, herunder perioder med længere ophold og varierende arbejdstider
- Trives med teamwork og forstår betydningen af tillid, tydelig kommunikation og sikkerhed
- Kan kommunikere på dansk og engelsk
- Er selvstændig, ansvarsbevidst og nysgerrig på at lære nyt
- Har lyst til at arbejde sammen med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv i rollen - eller dele af den - og er nysgerrig på at høre mere, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Du er velkommen til at kontakte Nikolaj Agerbo Dinesen, +45 4010 5584
Lokation
Stillingen er placeret på vores lokation i Ikast og skolen ligger i Skive
Om KK Group
Med mere end 40 års erfaring er KK Group en førende partner inden for vedvarende energi. Vores kompetencer spænder fra udvikling af innovative teknologier og effektiv produktion af høj kvalitet til fleksible aftermarket-services.
KK Group er ejet af A.P. Moller Holding, moderselskabet for A.P. Moller Gruppen, som blev grundlagt i 1904 af Arnold Peter Møller. Vi er et globalt og mangfoldigt team på mere end 3.700 medarbejdere, der arbejder sammen om at muliggøre en fremtid drevet af vedvarende energi.
Hos KK Group bygger vores kultur og DNA på en stærk can-do attitude og innovation. Vi arbejder aktivt for et inkluderende arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter forskellighed, tager afstand fra enhver form for diskrimination og sikrer lige muligheder for alle. Samtidig har vi et stærkt fokus på sundhed, sikkerhed, trivsel og effektivt teamwork.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9f113805-1093-4b23-8e21-a8440c236695