Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Aarhus Kommune
Om jobbet:
Frederiksbjerg Dagtilbud søger en køkkenleder på 30 timer om ugen med opstart den 1.november 2026 til afdelingerne Børnehuset Jægergårdsgade 68 og Vuggestuen Jægergårdsgade 70, med produktionskøkken i 68. Ansøgningsfristen er den 6. september 2026 kl. 24.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtale torsdag den 10. september 2026
Din profil:
Vi søger en køkkenleder, der:
- kan arbejde ud fra Aarhus Kommunes værdier: tillid, respekt og engagement
- arbejder loyalt efter de kommunalt besluttede retningslinjer for kost
- har en faglig og professionel tilgang til sit arbejde
- har en relevant uddannelse inden for området
- kan udarbejde madplaner, foretage indkøb, overholde budgetter og sørge for, at maden er klar til det rette tidspunkt
- har kendskab til brug af IT
- brænder for at lave spændende, varieret og økologisk kost og bidrage til, at vores vuggestue fortsat udvikler sig fagligt
- er loyal i samarbejdet og følger fælles beslutninger
- er stabil, robust og kan arbejde selvstændigt
- har overblik og kan bevare roen i pressede situationer
- har forståelse for, at vi alle arbejder ud fra den samme kerneopgave
- har en åben og ærlig dialog samt en respektfuld tilgang til både personale, børn og forældre
- har lyst til at indgå i et fagligt sparringsteam med de andre køkkenledere i dagtilbuddet
Derfor skal du vælge os:
- fordi vi har et godt personalesamarbejde, et højt fagligt niveau og en god trivsel
- fordi vi har skønne børn og et godt samarbejde med forældrene. Børnene er vant til at arbejde med madmod
- fordi vi vægter det gode måltid højt og ser det som en central del af børnenes trivsel og udvikling gennem dagen
- fordi vi gør det til en dyd at tilberede lækker og sund mad fra bunden.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
Ansættelsen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer. Vi kunne ønske os at du kunne starte den 01. november 2026 eller snarest herefter.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lisbeth Midtgaard Jakobsen på 41872458 eller jbuli@aarhus.dk. Du kan læse mere om afdelingerne på vores hjemmeside.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 06-09-2026 kl. 24:00
Vi forventer at afholde ansættelsessamtale torsdag den 10. september.
Om os:
Vi er to afdelinger, der deler køkkenleder. Den ene er en vuggestue med 52 børn fordelt på fire stuer. Den anden er en integreret afdeling, hvor vuggestuebørnene også får mad; her er der 36-39 børn fordelt på tre stuer.
Vi har en velfungerende kostordning, og de fleste forældre tilkøber eftermiddagskost, som køkkenlederen også forbereder.
Vores aktiviteter er præget af udeliv, sang, musik, leg, kreativitet, fællesskab og oplevelser. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang med fokus på kerneopgaven: "at børnene er i stand til at mestre det næste". Vi arbejder med madmod i vuggestuehøjde og prioriterer et tæt samarbejde omkring børnenes kost
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a2560a27-a012-4334-959c-b91e33f014d3