Gå til indhold
OK
Odense KommuneNyt på Jobnet

Husassistent søges til frokostordning i Bolbro Børnehus, Børneinstitution Bolbro-Højstrup

5200, Odense V

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
18. september 2026
Ansøgningsfrist
3. oktober 2026

Odense Kommune

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Odense Kommune

I Børneinstitution Bolbro-Højstrup, gør vi tingene lidt anderledes. Vi er inspireret af Pippi Langstrømpe, og vores motto er: Det har jeg aldrig prøvet før – så det kan jeg sikkert godt.” Det betyder, at vi møder nye opgaver med mod, nysgerrighed og en løsningsorienteret tilgang. Vi hjælper hinanden, finder veje frem og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

En frokostordning i udvikling

Gennem det sidste års tid har vi haft særlig fokus på vores frokostordning. Maden er ikke bare brændstof, men en ramme for at lære børnene om mad-mod, fællesskab og selvhjulpenhed.

Vi er fortsat nysgerrige på, hvordan vi kan styrke det pædagogiske måltid gennem meningsfulde madoplevelser og genkendelige rutiner, der understøtter børnenes læring, deltagelse og fællesskab.

En husassistent

I Bolbro Børnehus søger vi en husassistent, der får ansvaret for den daglige frokostordning i huset.

Her bliver du den centrale drivkraft i køkkenet og får mulighed for at skabe gode rammer omkring børnenes måltider. Selvom du løser opgaven selvstændigt i huset, vil du have kollegaer i vores andre nærliggende børnehuse, hvor du kan hente sparring og inspiration.

Dine opgaver

Som husassistent vil du blandt andet:

  • Bestille, modtage, forberede og tilberede dagens frokost.
  • Sørge for anretning og servering af maden.
  • Sikre god køkkenhygiejne og egenkontrol.
  • Stå for opvask og oprydning efter måltiderne.
  • Bidrage til gode måltidsoplevelser for børnene.
  • Samarbejde med pædagogisk personale og kolleger om dagens opgaver.
Vi søger en husassistent, der

  • måske har erfaring med lignende arbejde.
  • er i fysisk god form og kan håndtere store mængder mad samt de skub, træk og løft, der følger med arbejdet i et køkken.
  • trives i en tempofyldt hverdag.
  • kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket.
  • ser behovet og handler på det.
  • er fleksibel og løsningsorienteret.
  • er anerkendende, imødekommende og hjælpsom over for børn, forældre og kolleger.
Hos os får du

  • En arbejdsplads, hvor det aldrig er kedeligt.
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger, der løfter opgaven sammen.
  • En kultur præget af mod, handlekraft og fællesskab.
  • En hverdag med mening, hvor dit arbejde gør en reel forskel for børnene.
  • Et dagtilbud, hvor vi hver dag gør vores bedste for at give børnene den bedste dag.
Hvis du kan se dig selv i vores Pippi-ånd og har lyst til at være med til at skabe gode måltider og gode børneliv, glæder vi os til at høre fra dig.

Kom og vær med til at bevise, at det, vi aldrig har prøvet før, godt kan lade sig gøre!

Det praktiske

Tiltrædelse: 15. oktober 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 2. oktober 2026.

Vi afholder samtaler: 6. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til daglig pædagogisk leder Helle Fenger Strand, tlf. 30 52 76 49 – Mail: hefst@odense.dk.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: dd837e18-174c-4834-94cf-dcf8167c87bb

Praktisk info

Arbejdssted
5200, Odense V
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job