Gå til indhold
KROGERUP HØJSKOLE logo

Køkkenchef til Krogerup Højskole

3050, Humlebæk

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
3. september 2026
Ansøgningsfrist
21. september 2026

KROGERUP HØJSKOLE

Åbner hos jobnet.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra KROGERUP HØJSKOLE

Krogerup Højskole er en dansk folkehøjskole med et eksistentielt og demokratisk hovedsigte. Med Karen Blixens ord, så tror vi her på ’at det der er værd at gøre, er værd at gøre godt’ – og vi sætter en ære i at have et køkken, der laver sund, velsmagende og bæredygtig mad.

På Krogerup Højskole er køkkenet en del af skolens liv. Maden her er fællesskab, bæredygtighed, dedikation og glæde. Vi drømmer om at få en køkkenchef om bord, som vil være garant for:

  • Velsmagende mad produceret af råvarer fra ansvarlige producenter

  • Mad-dannelsen på Krogerup

  • En sund, munter, nysgerrig og dedikeret arbejdskultur i køkkenet

  • Holdbar økonomi og styr på budgetterne

  • At køkkenet fortsat er en del af skolens liv fx i temauger, valgfag og ugekurser

Skolens køkken består i hverdagen af 4 kokke og en køkkenleder, samt praktiske hjælpere. Forår og efterår er her unge elever på lange ophold, som på skift tager del i skolens drift, mens vi mellem jul og nytår og i sommerugerne arrangerer ugekurser, hvor køkkenets bemanding, rytme og opgaver ændres. I hverdagen forbereder og serverer køkkenet tre daglige måltider, plus snacks-måltider formiddag og eftermiddag. Derudover varetager køkkenet forplejning, når der er gæster på højskolen.

Som køkkenchef er du faglig og administrativ leder for personalet i køkkenet, du er budgetansvarlig og sammen med kollegaerne i køkkenet skal du formulere en madpolitik der flugter med skolens værdigrundlag og pædagogiske ambition. Konkret drømmer vi om en køkkenchef, der er:

  • En dygtig leder med organisatorisk flair

  • Munter, lyttende, ordentlig og retsindig

  • Ambitiøs på sit køkken, maden og medarbejderes vegne

  • Interesseret i at være en del af højskolens pædagogiske arbejde

  • Kan understøtte at maden her bliver stadig mere plantebaseret

  • Trives i en omskiftelig hverdag med nye mennesker og opgaver

  • Har erfaring med egen-produktion og selvforsyning

Som køkkenchef vil der også være aften- og weekendarbejde og arbejde på helligdage, men vi bestræber os på at møde den enkelte medarbejder i ønsker og behov. Du vil referere til skolens forstander.

Som køkkenchef på Krogerup Højskole bliver du en del af en skole med en sund økonomi, god elevsøgning, ambitioner på vores køkkens vegne og et dejligt kollegafællesskab.

Er der spørgsmål til stillingen som køkkenchef på Krogerup Højskole kan du kontakte forstander Rasmus Meyer på tlf. 5173 2873 eller på [email protected]

Du skal sende din ansøgning til [email protected] inden mandag d. 21. september. Vi drømmer om, at den nye

køkkenchef kan starte allerede d. 1. november, alternativt d. 1. december.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 8bd6f6c6-9938-4c44-8956-426b352c522c

Praktisk info

Arbejdssted
3050, Humlebæk
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job