Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra FA Bygninger - Bygningssekretariatet (FBYG)
Er du mødestabil, ansvarsbevidst og glad for praktiske arbejdsopgaver?
Vi søger en køkkenmedhjælper til en fast stilling i vores personale- og studenterkantine i Navitas. Du bliver en meget vigtig del af den daglige drift og vil få ansvar for en række tilbagevendende opgaver, der er med til at sikre en velfungerende kantine for husets mange brugere.
Stillingen er særligt velegnet til dig, der trives med faste arbejdsområder, kan arbejde selvstændigt efter en grundig oplæring og sætter en ære i at få tingene gjort ordentligt.
En del af arbejdet indebærer daglige løft, opfyldning og håndtering af varer, så det er vigtigt, at du har en god fysisk form og trives med et aktivt arbejde.
Du behøver ikke have erfaring fra køkken eller kantine eller en uddannelse inden for området, da du ikke skal lave mad. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage, kan arbejde selvstændigt og trives med de rammer, som jobbet indeholder.
Om jobbet
Dine primære arbejdsområder vil være:
- Modtagelse og klargøring af grønsager til den daglige produktion efter anvisning fra kokkene.
- Almindelig daglig opvask og køkkenrengøring inkl. gulvvask.
- Gå til hånde ved diverse køkkenopgaver.
Du vil få en grundig oplæring i arbejdsopgaverne, herunder brugen af vores industrigrønsagssnitter og opvaskemaskiner.
Vi tilbyder
- En fast stilling på 37 timer om ugen
- Arbejdstid på hverdage med mødetid kl. 7.00-14.25
- En arbejdsplads med ordnede forhold og gode kolleger
- Ferie i de fleste skoleferier og meget sjældent aftenarbejde
- Gratis parkering i Aarhus C
- God pensionsordning
Stillingen kræver, at du
- Trives med at arbejde selvstændigt og trives med gentagelser.
- Møder stabilt på arbejde og tager ansvar for dine arbejdsområder
- Kan skabe struktur i dine opgaver og følge faste arbejdsgange
- Er hjælpsom og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
- Kan kommunikere og forstå dansk og deltage i personalemøder på dansk
Om os
Vores team består af 9 medarbejdere, der arbejder tæt sammen for at skabe den bedste madoplevelse for vores gæster. Vi har faglig stolthed, er ambitiøse og laver god mad fra bunden af gode råvarer, som bliver leveret hver dag. Vi lægger vægt på ansvarlighed, engagement og plads til den enkelte medarbejder.
I Navitas er der tre forskellige institutioner: Aarhus Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og Incuba. Bygningsservice ved Natural og Technical Sciences (Nat-Tech Byg), Aarhus Universitet driver kantinen og er driftsselskab i huset, hvor 2.700 studerende, undervisere, forskere, iværksættere og virksomheder er samlet under samme tag.
Yderligere information
Ansættelsesstedet er kantinen i Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus
Vil du med på holdet?
- Send din ansøgning og dit CV senest tirsdag den 20. oktober.
- Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Fjóla Guðnadóttir på telefon 23359141.
- Vi ønsker stillingen besat senest den 1. december 2026.
- Vi holder ansættelsessamtaler i uge 44.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og køkkenmedhjælpere i staten mv., samt OAO-S-fællesoverenskomsten.
Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 52783bd9-6707-4f60-9077-6e6482a12196