Gå til indhold
CG

Kok, cater eller erfaren køkkenmedarbejder til Novo i Kalundborg – få ansvar for aftenserveringen

4400, Kalundborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
21. oktober 2026
Ansøgningsfrist
18. november 2026

Compass Group Danmark A/S

Åbner hos compass-group.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Compass Group Danmark A/S

Vil du have ansvaret for aftenserveringen i en kantine med rolige rammer, gode kollegaer og plads til at arbejde selvstændigt?

Og trives du med at give gæsterne en god oplevelse og være en del af et køkken, hvor vi hjælper hinanden?

Så er du måske en af de to nye kollegaer, vi leder efter.

To kantiner – ét fælles fokus på god mad og gode gæsteoplevelser

I to af vores kantiner hos Novo i Kalundborg serverer vi hver dag frokost og aftensmad til medarbejderne. Den ene kantine har typisk 25-35 aftengæster, mens den anden har omkring 60-75.

Vi søger én ny kollega til hver kantine, som får ansvaret for den daglige aftenservering. I begge kantiner sørger kollegaerne for frokosten og hjælper med at klargøre maden til aftenen, så du får et godt udgangspunkt for at tage over og give gæsterne en god madoplevelse.

Gode kollegaer og et stærkt sammenhold

Du bliver en fast del af et køkkenteam med en rigtig god stemning, hvor vi kender hinanden godt, hjælper hinanden og vil hinanden det allerbedste.

Selvom du arbejder selvstændigt med aftenserveringen, har du altid gode kollegaer i ryggen.

Dine opgaver

Som ansvarlig for aftenserveringen kommer du blandt andet til at:

  • Anrette og servere aftenbuffeten
  • Tage godt imod gæsterne og give dem en god oplevelse med service i øjenhøjde
  • Stå for opvask og oprydning efter aftenserveringen
  • Registrere madspild
  • Hjælpe med klargøring til de kommende dage, når aftenens opgaver tillader det

Hvem vil passe godt ind hos os?

Du er uddannet kok, cater eller har en anden relevant faglig baggrund. Du kan også have opbygget din erfaring gennem arbejde i et storkøkken, en kantine eller et lignende køkkenmiljø.

Det vigtigste er, at du er tryg ved at arbejde selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og har lyst til at give gæsterne en god oplevelse.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og har overblik over dine opgaver
  • Er mødestabil og følger dine opgaver til dørs
  • Er serviceminded og møder gæsterne med et smil
  • Bidrager til det gode samarbejde med en positiv tilgang

Det får du hos os

Hos os får du en rolle med stor selvstændighed, gode kollegaer og en arbejdsdag med rolige rammer, hvor du kan koncentrere dig om at give gæsterne en god aftenservering. Derudover tilbyder vi:

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Faste arbejdstider: mandag-torsdag kl. 12.00-20.00 og fredag kl. 12.30-20.00 – fri i weekender
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med 11% arbejdsgiverbetalt pension, 10% fritvalgskonto, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Vi ønsker opstart snarest muligt, men venter gerne på de rette kollegaer.

Lyder det som en køkkenhverdag for dig?

Så send dit CV allerede i dag. Vi inviterer til samtaler løbende.

Vi glæder os til at byde vores to nye kollegaer varmt velkommen.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 7bb3ca03-f693-4e05-8500-266d4c036d9a

Praktisk info

Arbejdssted
4400, Kalundborg
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.