Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Compass Group Danmark A/S
Vil du bruge dit gastronomiske håndværk til at gøre en forskel for skolebørn? Og har du lyst til at arbejde i et køkken, hvor kreativitet, bæredygtighed og fællesskab præger hverdagen?
Så bliver du en del af en international skole, hvor maden er med til at skabe nysgerrighed, madmod og gode måltidsoplevelser for både børn og voksne.
Her er maden en vigtig del af børnenes hverdag
På skolen serverer vi dagligt frokost til omkring 600 børn i alderen 3-14 år samt lærere og pædagoger. Vi arbejder målrettet med at skabe måltider, der giver børnene tryghed, madglæde og lyst til at udforske nye smage – og selvfølgelig god energi til skoledagen.
Med service i børnehøjde og sæsonens bedste råvarer gør vi maden til et naturligt samlingspunkt i hverdagen – fra friskbagt brød og farverige grøntsager til varme retter lavet med kreativitet og omtanke.
Et team med stærkt sammenhold og god energi
Du bliver en del af et køkkenteam på otte kollegaer, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar for både hverdagen, samarbejdet og den gode energi i køkkenet. Her er der plads til kreativitet, sparring og at omsætte idéer direkte til tallerkenen.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – og at arbejdsglæde smitter hele vejen fra køkkenet til både børn og voksne.
Dine opgaver
Du får en varieret arbejdsdag i enten det varme eller kolde køkken. Du vil blandt andet:
- Tilberede retter med fokus på sæson, kvalitet og bæredygtighed
- Skabe gode madoplevelser for både børn og medarbejdere med service i børnehøjde
- Bidrage til struktur, gode arbejdsgange og en velfungerende hverdag i køkkenet
Hvem er du?
Du er uddannet kok og har lyst til at bruge din faglighed til at lave sund og nærende mad til børn, hvor kvalitet og omtanke følges ad. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er fagligt stærk og motiveres af godt madhåndværk
- Møder hverdagen med positiv energi, som smitter af på både børn og kollegaer
- Har interesse for bæredygtighed og arbejdet med madspild
- Trives i et køkken, hvor man tager ansvar og hjælper hinanden
- Har stærk teamånd og tror på, at vi lykkes bedst i fællesskab
Hvad får du hos os?
- En fast stilling på 37 timer om ugen
- Gode arbejdstider: mandag-fredag kl. 06.00-14.00 – med fri aften og weekend
- En hverdag med glade børn, madglæde og mulighed for at gøre en forskel
- Et køkken med plads til idéer, kreativitet og faglig udvikling
- Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter
Hos os følger arbejdsåret skolens ferie- og fridage. Det betyder ekstra arbejdstimer i løbet af året, men til gengæld mulighed for bl.a. en god, lang sommerferie.
Vil du være med?
Så send dit CV allerede i dag – vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen i teamet den 1. oktober eller efter aftale.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 74b1caa9-7187-424e-b03a-a2d8d09b647c