Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Christianshavns Færgecafé
Har du solid erfaring fra à la carte-restaurant, og drømmer du om at udvikle dig i en ledende retning? Så er det måske dig, vi søger.
Christianshavns Færgecafé søger en erfaren tjener, der både brænder for god service og har lyst til at tage mere ansvar i den daglige restaurantdrift. Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse snarest muligt og rummer gode muligheder for at udvikle sig til en fast lederrolle.
Om arbejdspladsen
Vi er en populær og travl restaurant på Christianshavn, kendt for klassisk dansk gastronomi, høj gæstetilfredshed og en varm og uhøjtidelig atmosfære. Vi har et stærkt og stabilt team samt mange glade stamgæster.
På menuen finder man klassiske danske retter med moderne elementer – blandt andet smørrebrød, wienerschnitzel og tarteletter. Vi lægger vægt på kvalitet, egenproduktion og sæsonens bedste råvarer.
Dine primære opgaver
Daglig service på gulvet ved både à la carte-servering og selskaber
At støtte restaurantchefen med planlægning og daglig drift
At tage ansvar og bevare overblikket under travle vagter
At sikre en professionel, nærværende og imødekommende gæsteoplevelse
Salg og mersalg af mad, vin og specialøl
At bidrage til oplæring, samarbejde og god stemning i teamet
Vi forestiller os, at du
Har minimum to års erfaring som tjener fra en à la carte-restaurant
Har et stærkt servicegen og arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
Bevarer overblikket og det gode humør, når tempoet er højt
Er stabil, positiv og kvalitetsbevidst
Gerne har erfaring med selskabsservering samt kendskab til vin og øl
Har ambitioner om at udvikle dig og på sigt træde ind i en ledende rolle
Du behøver ikke allerede at være restaurantchef. Det vigtigste er, at du har en leder i maven, tager naturligt ansvar og har lyst til at lære.
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling med en tydelig vej mod mere ansvar og en fast lederrolle
Grundig oplæring og mulighed for faglig og personlig udvikling
En stabil arbejdsplads med klare rammer og ordnede forhold
Løn efter kvalifikationer
Hver anden weekend fri og korte vagter
Et trygt og loyalt team, hvor vi hjælper hinanden
En arbejdsplads med en stærk kultur og mange glade stamgæster
Arbejdstid: Fuldtid med varierende vagter
Arbejdssted: Christianshavn, København K
Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgning
Send dit CV og et vellignende foto til job@faergecafeen.dk.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 788e7980-4624-442c-9816-24aea330eb46