Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Aalborg Lufthavn
Er du serviceminded, flittig og er du mellem 16-17 år gammel og har afslutet 9. klasse? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som opvasker i vores Food områder i Aalborg Lufthavn.
Jobbet
Til jobbet som opvasker søger vi en fleksibel og mødestabil ung kollega. Jobbet er et fritidsjob, hvor der kan forekomme vagter på forskellige tidspunkter af døgnet i overensstemmelse med den gældende lovgivning for ungarbejdere. Du skal være indstillet på primært at arbejde hverdage mellem kl. 16.00-19.30 og weekender fra kl.14.00 til kl.16.30.
Arbejdsopgaverne vil være:
- Opvask
- Lettere oprydning og rengøring
- Opfyldning af varer
Den primære opgave vil være at du skal klare opvasken i vores køkken og i vores administration. Der kan også forekomme andre småopgaver, hvor du blandt andet skal sørge for at områderne er pæne og ryddelige. Særligt i weekender vil der være nogle ekstra opgaver, som bl.a. indebærer rengøring af specifikke områder.
Din profil
Som person er du smilende, hjælpsom og serviceminded. Du har gåpåmod og kan selvstændigt tage ansvar for dine arbejdsopgaver. Derudover er du energisk og effektiv samtidig med, at du kan bevare roen når der er travlt.
Du tilbydes
Du kan se frem til en spændende og moderne arbejdsplads i et miljø, hvor der er en uformel tone med stor vægt på gode interne relationer og høj trivsel. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med et stærkt brand samt ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Du vil naturligvis få den nødvendige oplæring til arbejdsopgaverne og du vil blive en del af et velfungerende team.
Du vil kunne læse mere om Aalborg Lufthavns værdier og DNA HER
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, så send os en ansøgning snarest muligt og senest den 06.september 2026. Vi indkalder løbende til samtaler og stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 01. november 2026.
Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du henvende dig til køkkenchef Wendie Vangaa på Wendie.Vangaa@aal.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Aalborg Lufthavn – en international lufthavn
Aalborg Lufthavn er Danmarks tredje største lufthavn og en international lufthavn, der forbinder passagererne med resten af verden. Samtidig er vi en nærværende lufthavn, hvilket kommer til udtryk i den måde, vi favner vores gæster på. I Aalborg Lufthavn bestræber vi os på at give vores gæster en følelse af at kunne føle sig hjemme, selvom de er på farten.
I 2025 havde vi mere end 1,5 millioner passagerer, der rejste igennem Aalborg Lufthavn. Et tal, der stiger kontinuerligt med den udvikling lufthavnen befinder sig i. Dette skyldes lufthavnens over 300 kompetente og engagerede medarbejdere, der er med til at levere en service helt i top. Vi arbejder kontinuerligt med medarbejdertrivsel og blev i november 2024 og 2025 certificeret ”Great Place to Work” og modtog i 2026 en flot placering i top 10 som en af ”Danmarks bedste arbejdspladser” i kategorien 250+ medarbejdere.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 32827ff5-6204-473d-9bc0-5bc18b9163b9