Gå til indhold
L

produktionsmedarbejder til daghold

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. september 2026
Ansøgningsfrist
20. december 2026

Lindab

Åbner hos randstad.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Lindab

Én af Danmark bedste arbejdspladser er fortsat i vækst og søger derfor dygtige medarbejdere, der sætter en ære i, at udføre et godt stykke arbejde.

Har du erfaring med produktionsarbejde og vil prøve kræfter med et spændende og udfordrende produktionsmiljø? Er du ledig og måske på udkig efter et brancheskift? Eller har du lyst til at skifte over til en af de mest velrenommerede arbejdspladser i Danmark? Så skal du endelig læse videre.

For Lindab beliggende i Haderslev søger Randstad en produktionsmedarbejder med henblik på fastansættelse. I den første periode vil du være ansat gennem Randstad, og herefter vil der være mulighed for at få en fast kontrakt hos Lindab.

arbejdsopgaver

Vi søger en medarbejder til afdelingen, hvor der produceres storbøjninger.
Her arbejdes der med de store og tunge emner, så god fysik er en forudsætning for at lykkes i rollen.
Emnerne måler op til 1400mm.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af følgende:
•Maskinbetjening
•Bearbejdning af tyndpladeemner
•Kvalitetstjek af færdiglavede emner

din profil

Din baggrund er ikke afgørende, men det er dit gåpåmod og lysten til at blive en del af Lindab derimod! Hvis du kommer med erfaring fra en lignende stilling, vil det være en fordel, men det er på ingen måde et krav.

Følgende er en forudsætning for at komme i betragtning til jobbet:
•Du vægter sikkerhed, både din egen og dine kollegers.
•Du har lysten og modet til at lære nye færdigheder.
•Du kan bruge dine hænder og har basale færdigheder med håndværktøj.
•Du har en god fysik. I denne afdeling arbejder du med de helt store emner.
•Du er mødestabil og har lysten til at være en del af Lindab på den lange bane.
•Du taler og forstår dansk.

vi tilbyder

Lindab har stor fokus på sikkerhed og sikker adfærd på arbejdspladsen og tilrettelægger arbejdet, så ingen risikerer at komme til skade på jobbet. Samtidig vil Lindab være branchens mest attraktive arbejdsplads, skabt på ansvarlige værdier vedrørende bæredygtighed, innovation og mangfoldighed.

Lindab har dedikerede medarbejdere, der er villige til at gøre en ekstra indsats, og de er 4 år i træk certificeret som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser.

Under din oplæring får du tildelt en Mentor, som vil sikre, at du kender din vej rundt på fabrikken. Det er også din Mentor, der sikrer, at du kender dine opgaver og har forudsætningerne for at kunne udføre dem bedst muligt.

Hos Lindab er der kantineordning, hvor man kan få lækker mad til yderst favorable priser. Der er en aktiv personaleforening, der udover firmafester også arrangerer ture til f.eks. fodboldkampe, zoo osv.

Du vil modtage løn efter lokalaftale samt fritvalg og pension efter Industriens Overenskomst.

Arbejdstiden er 6:00-14:15 mandag-torsdag og 6:00-12:55 fredag.

ansøg

Hvis ovenstående har fanget din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Bjarne Dalsgaard på tlf. 92926477.
Denne proces varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.

om Randstad

Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle uanset baggrund og hjælper kandidater med at forblive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.

Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark, med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fb65cd53-f8ad-480f-9410-5bb5e351f07b

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job