Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Alusteel A/S
Vores kunde Alusteel A/S har travlt - og derfor søger vi nu en dygtig salgskoordinator, der kan være med til at sikre en stærk sammenhæng mellem kunder, produktion og levering.
Du får en central rolle i hverdagen, og du bliver et vigtigt bindeled mellem kunderne, produktionen og resten af organisationen.
Det betyder, at du både får ansvar for ordrehåndtering, opfølgning, koordinering og administrative salgsopgaver. Du får en hverdag, hvor struktur, overblik og teknisk forståelse gør en reel forskel.
Du bliver en del af en virksomhed, hvor der er kort vej fra tanke til handling. Hvor kvalitet, ansvarlighed og godt samarbejde ikke bare er pæne ord, men noget, der kan mærkes i den måde, opgaverne bliver løst på.
Som salgskoordinator hos Alusteel A/S får du en varieret hverdag, hvor du både arbejder tæt på kunderne og tæt på produktionen. Det kræver, at du kan holde hovedet koldt, følge tingene til dørs og trives med at være den, der får detaljerne til at hænge sammen.
Opgaver
- Ordrehåndtering, primært via mail og telefon
- Kontakt til produktion
- Mindre indkøbsopgaver
- Opfølgning på ordrer og leverancer
- Efterkalkulation
- Support til salg og ledelse
- Koordinering mellem kunde, produktion og interne funktioner
- Administrative opgaver i forbindelse med salg og ordreflow
- Opfølgning på forespørgsler og tilbud
- Sikre, at informationer bliver fulgt til dørs
- Diverse administrative opgaver
Kvalifikationer
- Minimum 3-5 års erfaring fra en tilsvarende stilling
- Har du erfaring fra en produktionsvirksomhed, og kendskab til materialerne vil det være en fordel
- Du bidrager med godt humør og fungerer som en stærk holdspiller
- Du har god forretningsforståelse, og du kan hurtigt sætte dig ind i kundens behov.
- Du trives i en hverdag med mange forskellige opgaver, hvor du formår at holde overblikket, følge tingene til dørs og sikre, at kunder og kolleger oplever en god og stabil support
- Kan du tegne i AutoCAD og læse tekniske tegninger vil dette være en ekstra fordel, det er dog ikke et krav.
- Uddannelse: Relevant kontoruddannelse, kommerciel uddannelse eller anden relevant baggrund - eventuelt suppleret med en overbygning
- Sprog: Dansk på modersmålsniveau, mundtligt og skriftligt, samt engelsk på samtaleniveau
- IT: Godt kendskab til Office-pakken og vant til at arbejde i ERP-systemer
- Bopæl i normal køreafstand til virksomheden, som ligger i Kværndrup på Fyn
Personlige egenskaber
Som person er du venlig og hjælpsom, og du bliver opfattet som en god lytter. Du er så tålmodig, at når du starter et projekt op, så bliver det også ført til afslutning.
Du har en høj grad af selvdisciplin, og når du træffer beslutninger, har du tænkt over risikoen. Du får alle de små detaljer med, og du kan godt lide kvalitet i dit arbejde.
Du er diplomatisk i din kommunikation, og dit arbejde er præget af ordentlighed.
Vi tilbyder
Alusteel A/S tilbyder en spændende stilling i en virksomhed, hvor du får en vigtig funktion i den daglige drift.
Du bliver en del af en arbejdsplads med dygtige kolleger, korte beslutningsveje og en hverdag, hvor samarbejde og ansvar går hånd i hånd.
Du kan se frem til en stilling med stor variation, tæt kontakt til både kunder og produktion samt gode muligheder for at bruge din struktur, din tekniske forståelse og din evne til at skabe overblik.
Du bliver en del af en virksomhed, hvor kvalitet og ordentlighed betyder noget - og hvor man hjælper hinanden med at få tingene i mål.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter kvalifikationer.
Mere information
Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Steffen Nicolajsen på telefon 60 58 89 96.
Du kan også læse mere om virksomheden på Alusteel A/S' hjemmeside.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 30.09.2026
JEMAC Rekruttering ApS er tilknyttet som rekrutteringsbureau og står for indledende samtaler og test.
Send din ansøgning og dit CV snarest muligt ved at klikke på ”Ansøg”.
Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette kandidat findes – så søg hellere i dag end i morgen.
Når du søger stillingen, accepterer du, at vi må dele dine data med Alusteel A/S
Bemærk, at vi IKKE modtager ansøgninger pr. e-mail – du skal benytte vores lukkede rekrutteringssystem via knappen ”Ansøg” nedenfor.
Læs mere om vores privatlivspolitik her
I forbindelse med ansøgningsprocessen bliver du bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse. Læs mere om vores privatlivspolitik her.
Om virksomheden
Alusteel A/S er en moderne produktionsvirksomhed med adresse i Kværndrup på Fyn. Virksomheden beskæftiger i dag 49 medarbejdere og har specialiseret sig i hurtig tilbudsgivning, kort gennemløbstid og præcise løsninger inden for blandt andet laserskæring, bearbejdning og produktion.
Hos Alusteel handler det ikke kun om at levere hurtigt. Det handler også om at levere rigtigt. Virksomheden arbejder tæt sammen med kunderne om at optimere løsninger i forhold til materialer, dimensioner, pris og det videre produktionsflow. Derfor er Alusteel en samarbejdspartner for virksomheder, der har brug for både faglig sparring, fleksibilitet og høj kvalitet.
Kundeporteføljen spænder bredt og omfatter blandt andet vindenergi, byggeindustrien, togindustrien, fødevareindustrien, offshoreindustrien, automation, industri og automotive. Fælles for kunderne er, at de stiller krav til kvalitet, leveringsevne og hurtig respons.
Alusteel har en moderne produktion, hvor præcision og fleksibilitet er en vigtig del af hverdagen. Med avanceret stans- og laserskæringsteknologi kan virksomheden reagere hurtigt på kundernes behov og levere skræddersyede løsninger på kort tid.
Virksomheden arbejder ud fra tanken om "samspil til vækst" - og det mærkes i måden, der samarbejdes med kunderne på. Her bliver opgaverne løst med fokus på ordentlighed, tempo og godt håndværk.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 27d94133-139f-4c2a-96d7-198621b036eb