Gå til indhold
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV logo

AI-Løsningsarkitekt - vil du bruge dine kompetencer til noget, der giver værdi for hele Danmark?

2000, Frederiksberg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
12. oktober 2026
Ansøgningsfrist
26. oktober 2026

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

I kontoret AI Udvikling og Platform arbejder vi med løsninger, der hjælper med at sikre, at skatter og afgifter bliver betalt rigtigt, så velfærdssamfundet hænger sammen. Som Løsningsarkitekt får du samtidigt lov til at nørde med nogle af de mest spændende teknologier inden for machine learning og GenAI sammen med dygtige kolleger.

AI Udvikling og Platform – din nye arbejdsplads

Vi søger en erfaren AI-Løsningsarkitekt, som vil blive en del af kontoret AI Udvikling og Platform. Kontoret har 30 specialister på tværs af tre teams, som er med til at udvikle og levere AI- og ML-løsninger til hele Skatteforvaltningen samt de platforme løsningerne udvikles og produktionslægges på.

“Det, vi skal, er at sikre, at vi har et moderne datadrevet skattevæsen” fortæller din nye kontorchef Aske Hven-Jensen og fortsætter “Vi understøtter f.eks. sagsbehandlerne med at kvalificere udfald i store sagsmængder eller understøtter vejledningen gennem tekstforslag. Potentialet er enormt, og det er fedt at mærke, at vores løsninger gør en forskel. Det skal vi også kunne i tiden fremover og det kræver bl.a. at vi er i stand til at navigere i et teknologiområde i rivende udvikling og træffe de gode valg for de platforme, vi har ansvaret for.”

Vores kontor er uformelt, dynamisk og sparrende. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante løsninger, der løfter vigtige samfundsmæssige opgaver.

Du får en leder, der tror på direkte feedback, og som mener, at uddelegering af ansvar, gensidig respekt og en positiv tilgang er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles.

Din rolle går på tværs af kontorets tre teams, hvoraf det ene team har ansvaret for flere vigtige platforme i Skatteforvaltningen. Du understøtter gode ledelsesbeslutninger med stærke formidlingsevner og oversætter dyb teknologisk viden om AI-platforme til en passende flyvehøjde for forskellige målgrupper.

Om dig

Som erfaren AI-Løsningsarkitekt bliver dine evner for at sætte en teknologisk retning for AI i kontoret og dermed hele Skatteforvaltningen bragt i spil. Det er afgørende, at du bidrager med positiv energi både i dialogen internt i kontoret og i den interaktion vi har med de mange interessenter vi samarbejder med i hele Skatteforvaltningen.

Du skal have et indgående kendskab til både nuværende løsninger og være involveret, når vi udvikler nye. Du trives med at færdes i et uformelt miljø med en positiv tilgang til arbejdsopgaver og nye udfordringer. Du er grundig, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt og effektivt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 5 års erfaring i arbejdet med løsningsarkitektur, herunder specifikt med platforme der understøtter ML og/eller GenAI
  • Har en kandidatgrad eller en ph.d. i computer science eller lignende
  • Har fingeren på pulsen og sætter dig ind i anvendelsen af ny teknologi.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med grafdatabaseteknologi
  • Aktiv formidler af din viden, så du er med til at spille alle kollegaer i kontoret gode
  • Være med til at skabe gode og retningsanvisende beslutningsgrundlag til ledelsen
  • Har stærke formidlingsevner for at præsentere dine indsigter på let forståelig vis for kolleger, der ikke nødvendigvis har samme teknologiske dybde.
  • Trives med at arbejde sammen med andre, dele viden og gøre hinandens løsninger bedre
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send en motiveret ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 26. oktober 2026.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Aske Hven-Jensen tlf. 25 31 80 53. Vi afholder samtaler løbende samt efter ansøgningsfristens udløb.

Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.



Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bd91d9c5-fc4a-4642-82e6-3f93a22cec12

Praktisk info

Arbejdssted
2000, Frederiksberg
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.