Gå til indhold
Københavns Kommune logo
Københavns KommuneNyt på Jobnet

BTP- og integrationsudvikler til Københavns Kommune

2400, København NV

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
7. oktober 2026
Ansøgningsfrist
26. oktober 2026

Københavns Kommune

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Københavns Kommune

Brænder du for skyen og vil du være BTP- og Integrationsudvikler hos Københavns Kommune?
Vil du starte din karriere med at udvikle moderne integrationer og cloud-applikationer på SAP Business Technology Platform (BTP)?
Og vil du være med til at skabe digitale løsninger, der gør en forskel for Danmarks største kommune?


I SAP Kompetencecenteret i Koncernservice søger vi en engageret, nyuddannet udvikler, der har lyst til at dykke ned i SAP's nyeste teknologier og omsætte sin teoretiske viden til praksis.

Om jobbet

Som vores nye BTP- og integrationsudvikler bliver du en nøglespiller i arbejdet med at bygge, vedligeholde og optimere integrationer og apps i vores komplekse SAP systemlandskab (Kvantum). Kvantum understøtter økonomi/finansprocesser/budget og rapportering for hele kommunen. Du får en central rolle i vores cloud-transformation, hvor vi skaber smidige og sikre forbindelser mellem kommunens mange IT-systemer.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt teknisk team, hvor vi løfter i flok. Vi sørger for en grundig oplæring og faglig sparring, så du hurtigt kommer godt fra start.

Dine primære opgaver bliver at


  • udvikle og tilpasse integrationer og cloud-applikationer på SAP BTP
  • analysere og løse tekniske udfordringer i snitfladerne mellem forskellige SAP-systemer og non-SAP-systemer
  • bidrage til test, kvalitetssikring og implementering af nye integrationer
  • deltage i arbejdet med at optimere processer og understøtte sikker adgangsstyring og rollefordeling
  • dokumentere arbejdsgange og dele din viden i teamet
  • sparre med både erfarne IT-specialister og forretningsenheder om sammenhængende løsninger.
Om dig
Du er nyuddannet (eller har et-to års erfaring) med en uddannelse inden for datalogi, softwareudvikling, IT-teknologi, webudvikling eller lignende. Det vigtigste er, at du har en stærk teknisk forståelse, brænder for udvikling i skyen og er nysgerrig på at lære nye platforme at kende. Vi forestiller os, at du

  • har kendskab til eller stor interesse for cloud-udvikling, API'er og integrationsteknologier
  • har kendskab til (eller er nysgerrig på) SAP BTP, CAP/RAP, Node.js, Java, Groovy script, REST/OData eller lignende teknologier
  • er nysgerrig på SAP’s teknologiske udvikling og har lyst til at specialisere dig inden for BTP-platformen
  • arbejder struktureret og kan lide at løse komplekse tekniske problemer
  • kommunikerer klart og trives i et miljø med åben videndeling og tæt samarbejde.
Det er en fordel, hvis du har haft berøring med SAP, integrationer eller adgangsstyring under dit studie eller studiejob, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

I SAP Kompetencecenteret får du den perfekte affyringsrampe for din karriere. Vi vægter trivsel, læring og faglig udvikling højt. Hos os får du

  • en stejl læringskurve: Mulighed for at arbejde med og præge anvendelsen af SAP’s nyeste cloud-teknologier (SAP BTP)
  • dedikeret onboarding: Et trygt læringsmiljø med erfarne kolleger, der står klar til at sparre med dig
  • fleksibilitet: Gode rammer for balance mellem arbejdsliv og fritid, herunder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
  • mening i arbejdet: Et job, hvor dine løsninger direkte understøtter driften i Danmarks største kommune.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen eller opgaverne, er du velkommen til at kontakte teamleder Mohammad Usman på 24 89 01 95 eller kontorchef Vibeke Nymann på 40 20 46 14.

Søg via linket senest søndag den 25. oktober 2026

Vi afholder samtaler i uge 44/45 og løbende.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation

I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 750 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bc79e3ac-7de1-42ac-a8f7-1b461ba1f099

Praktisk info

Arbejdssted
2400, København NV
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job