Gå til indhold
BC

Forretningsanalytiker med teknisk forståelse til IT-Projekter

1577, København V

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. august 2026
Ansøgningsfrist
16. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Kunne du tænke dig at arbejde med projektarbejde i en stor, kompleks og bredt sammensat organisation?

Banedanmark rummer 99 forskellige fagligheder, der spænder fra sporteknikere til jurister. I IT-projektersektionen står vi over for en spændende opgave med at udvikle og optimere IT-løsninger, der understøtter vores komplekse forretningsbehov. Vi søger i forbindelse hermed en forretningsanalytiker med teknisk indsigt og en interesse for at bygge bro mellem forretningsmål og IT-løsninger. Du får en central rolle i at sikre, at vores IT-projekter leverer værdi og opfylder forretningsmål samtidig med, at du balancerer tekniske muligheder og økonomiske rammer.

Din rolle som Forretningsanalytiker


Som Forretningsanalytiker i IT-Projekter sektionen bliver du en vigtig brobygger mellem forretningen og IT-løsningsarkitekterne. Du vil arbejde med at identificere og dokumentere forretningsbehov og krav under projektets analyse- og gennemførelsesfase. Du vil have fokus på at sikre, at IT-løsningerne understøtter de forretningsstrategiske mål, samtidig med at du sørger for, at kravene til brugervenlighed, IT-sikkerhed og den tekniske gennemførlighed er på plads.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere at:

  • Identificere og dokumentere forretningsbehov og krav
  • Analysere forretningsmål og sikre at de adresseres i de tekniske løsninger
  • Agere bindeled mellem forretningens interessenter og IT-løsningerne
  • Skabe balance mellem forretningskrav, tekniske muligheder, tidsrammer og økonomiske rammer
Hvem er du?

Du har en uddannelsesbaggrund inden for IT og nogle års erfaring med forretningsanalyse og projektarbejde fra en tilsvarende stilling måske fra en kompleks offentlig organisation.

Du har en god teknisk forståelse og interesse for, hvordan IT-løsninger kan understøtte og optimere forretningens mål.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med at identificere og dokumentere krav og behov i forbindelse med IT-projekter
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner. Det er afgørende, at du behersker dansk på et højt niveau, både mundtligt og skriftligt
Du er godt rustet til jobbet, hvis du er:

  • Løsningsorienteret og evner at finde pragmatiske løsninger på komplekse problemstillinger
  • Analytisk og struktureret i dit arbejde, og du trives med at arbejde med både tekniske og forretningsmæssige problemstillinger
Om IT-Projektersektionen

Der stilles stadigt større krav til, at IT understøtter både kerne- og støtteprocesser i Banedanmark. Her spiller IT-projektersektionen en central rolle. Som en del af teamet er du med til at sikre, at tværgående initiativer gennemføres effektivt og skaber værdi på tværs af organisationen.

Sektionen har ansvar for projektledelse fra den indledende foranalyse til implementering og forankring. Opgaverne spænder bredt – fra forretningsorienterede initiativer til IT-infrastruktur – og IT-sikkerhed udgør en væsentlig del af porteføljen.

Vi arbejder i vid udstrækning med standardløsninger, som skal tilpasses Banedanmarks behov. Et tæt samarbejde med eksterne leverandører er derfor en central del af opgaven og en vigtig forudsætning for vellykkede leverancer.

Vi tilbyder


  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på work-life balance
  • Gode muligheder for at udvikle dine færdigheder og involvere dig i projekterne
  • Muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Mulighed for at bidrage til udvikling og implementering af løsninger, der sikrer administrativ IT-understøttelse af fremtidens grønne og digitale jernbane
Herudover kan vi tilbyde betalt frokostpause, flextidsordning, fitnessrum og god pensionsordning.

Du kommer til at arbejde i Banedanmarks trafiktårn, tæt på offentlig transport og shoppemuligheder. På to minutter når du til Fisketorvet og Dybbølsbro station. Kommer du i bil eller på cykel, er der også gode muligheder for at parkere.

Løn og arbejdssted


Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin eller som specialkonsulent jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3.2 hovedstad jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Ansøgning og kontakt


Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef Bo Brun Schor på 23819641. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

Send os gerne CV og ansøgning hurtigst muligt. For at søge stillingen skal du klikke på linket: "Søg stillingen" og følge instrukserne.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 7ee78bef-3947-431e-bff4-c09714519349

Praktisk info

Arbejdssted
1577, København V
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job