AH
Aarhus Havn A/SNyt på Jobnet

IT Business Analyst til Danmarks største erhvervshavn

8000, Aarhus C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
20. august 2026
Ansøgningsfrist
18. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Aarhus Havn A/S

Aarhus Havn er en central del af den kritiske nationale infrastruktur og forbinder dansk erhvervsliv med hele verden. Sammen med de mange virksomheder og mennesker på havnen arbejder vi hver dag for at sikre forsyning, arbejdspladser og udvikling – både lokalt og nationalt.

Vi søger en IT Business Analyst til en nyoprettet stilling i IT & Digitalization. Du får en central rolle i at skabe struktur, koordinere tværgående projekter og sikre fremdrift fra idé til implementeret løsning. Samtidig skal du identificere digitaliserings- og effektiviseringspotentialer på tværs af organisationen og omsætte dem til kravspecifikationer og beslutningsoplæg til vores IT-digitaliseringsgruppe.

Hos Aarhus Havn kommer du tæt på de tværgående projekter, du får ansvaret for. Du deltager i analyse, planlægning og gennemførelse og bliver bindeled mellem forretning, IT og eksterne samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt, at du har teknisk forståelse, kan skabe overblik og kan koble digitale muligheder til konkrete behov.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Sikre tæt dialog med brugere og kollegaer på tværs af organisationen.

  • Analyse af processer og vurdere, hvordan de bedst kan systemunderstøttes.

  • Identificering og beskrivelse af forbedringer, digitaliseringsmuligheder og krav.

  • Udarbejdelse af kravspecifikationer, projektbeskrivelser og udbudsmateriale.

  • Koordinering af projekter og samarbejde med eksterne leverandører.

Du bliver en del af IT & Digitalization bestående af fem kollegaer med forskellige faglige baggrunde. Du vil referere til Head of IT & Digitalization Ole Aggerholm.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Trives med samarbejde og kan skabe løsninger sammen med mange forskellige fagligheder.

  • Har teknisk forståelse og gerne økonomisk indsigt. Kendskab til Microsoft Dynamics 365 FO er en fordel.

  • Tager initiativ, arbejder struktureret og bidrager til kvalitet og overblik.

  • Kan spotte optimeringsmuligheder og omsætte dem til konkrete forslag.

  • Møder nye opgaver med godt humør og en positiv tilgang.

Uanset om du er ny i faget eller har nogle års erfaring, hører vi gerne fra dig.

En arbejdsplads med stolt kultur og høje ambitioner

Du bliver en del af Danmarks største erhvervshavn, der arbejder for at skabe fremtidens bæredygtige havn og gode rammer for erhvervslivets udvikling.

 Vi er en arbejdsplads med en stolt kultur, hvor 120 engagerede kollegaer hver dag arbejder for at udvikle havnen og styrke Danmarks forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. Kollegaer, der står for alt fra skibsanløb, infrastruktur og ejendomsudvikling til IT-sikkerhed, kommunikation, økonomi og kommercielle aktiviteter. Vidt forskellige opgaver, men fælles om en høj faglighed, stærke ambitioner og et ønske om at gøre en forskel.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes som IT Business Analyst, og løn, pension og ansættelsesvilkår følger gældende KL-overenskomst.

Arbejdsstedet er Aarhus Havn, Vandvejen 7, 8000 Aarhus, med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte Head of IT & Digitalization Ole Aggerholm på telefon +45 21 46 88 34, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning

 Send venligst ikke din ansøgning via e-mail, men brug knappen "Søg stillingen" på jobannoncen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfristen er fredag den 18. september 2026. Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt. Samtaler forventes afholdt mandag den 28. september 2026.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: cb6a5fa8-739c-44d1-a5ba-def19fc1d695

Praktisk info

Arbejdssted
8000, Aarhus C
Region
Region Midtjylland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
18. september 2026
Tilbage til alle job