Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Sentia
Kan du lide Linux, synes du automatisering er sjovere end gentagne manuelle opgaver, og har du lyst til at lære af mennesker, der virkelig ved, hvad de laver? Så kunne du meget vel være vores næste Linux Operations Engineer i Ballerup. Hos os behøver du ikke have 15 års erfaring og vide alt om alt. Vi leder efter dig, der har Linux i fingrene, nysgerrighed i hovedet og lyst til at udvikle dig.
Du bliver ikke overladt til dig selv
Du bliver en del af et hold med dygtige kolleger, som deler deres viden og gerne hjælper. Vi tager ansvar for vores egne opgaver, men når det brænder på, står vi sammen. Du får masser af muligheder for at lære, prøve nye teknologier og udvikle dig både fagligt og personligt.
Og når Linux er lukket ned for dagen…
Okay, Linux lukker selvfølgelig aldrig ned. Men du skal.
Du kommer til at arbejde med
- Linux, selvfølgelig 🐧
- Bash, Python og Ansible
- Monitoring og troubleshooting
- Netværk, sikkerhed og performance
- Docker, Kubernetes og virtualisering
- Cloud og automatisering
- Og de mystiske incidents, hvor "ingen har ændret noget" 😉
Vi har sørget for
- 🍽️ En lækker frokostordning, så kalorierne kommer indenbords
- 🏋️ Gratis træningscenter, så du også kan komme af med dem igen
- 💆 Massageordning, når arbejdet har været lidt for spændende, og skuldrene begynder at sidde oppe omkring ørerne
- ☕ Og selvfølgelig gode kolleger, kaffe og plads til både seriøs faglighed og et godt grin.
Hvem er du?
Du har allerede noget erfaring med Linux og lyst til meget mere. Om du har 2, 4 eller 10 års erfaring er mindre interessant end din nysgerrighed, dit drive og din lyst til at blive virkelig god. Hvis du samtidig er typen, der tænker: “Hmm… hvorfor gør den det?” …og ikke kan lade være med at undersøge det, så tror vi, du vil passe ret godt ind.
Om Sentia, et selskab i Aeven Group
Aeven Group består af Aeven og Sentia, to danske leverandører af managed IT-services, som leverer innovative digitale løsninger til både private og offentlige virksomheder i Danmark. I en verden i konstant forandring hjælper Aeven Group kunder med at opnå digital succes gennem tilpasningsdygtige digitale løsninger, der dækker alt fra kritisk IT-infrastruktur og cloud til cybersikkerhed og digitale brugeroplevelser. Med hovedkontor i Ballerup og flere datacentre i Storkøbenhavn beskæftiger Aeven Group over 1.600 medarbejdere i Danmark, Tjekkiet, Filippinerne og Ungarn.
Lyder det som dig?
Så send os dit CV.
Du behøver ikke skrive en roman om, hvorfor Linux altid har været din store passion.
Et CV og nogle ærlige linjer om dig selv er rigeligt.
Vi glæder os til at møde dig i Ballerup. 🐧
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ad3a2b59-ef63-4052-9372-6f4d1b5a4a72