Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Andel Energi
Er du den der ikke bare læser tallene – men udfordrer dem?
Og motiveres du af at omsætte data til konkrete handlinger, der flytter forretningen i Danmarks største energiselskab?
"Vi står midt i en spændende transformation med nye muligheder og komplekse problemstillinger. Det er en hverdag hvor analyser hurtigt bliver omsat til handling – og du er helt tæt på", fortæller afdelingsleder for Performancestyring, Adin Gradascevic.
Binder forretningen sammen i analyser der skaber overblik
Du træder ind i et team med 9 kolleger, som arbejder tæt på de kommercielle beslutninger – og hvor vores vigtigste opgave er at skabe overblik, retning og fremdrift gennem data. Vi samarbejder dagligt med salgsledelse, kanalansvarlige, finance og ledelsen, og vi spiller en central rolle i at sikre fælles forståelse af performance på tværs af forretningen. Hos os mødes høj faglighed med engagement, og vi har fokus på at være en god sparring for forretningen og internt i teamet. Det betyder at vi deler stort og småt med hinanden, giver støtte, sparring på tværs og i det hele taget har fokus på at skabe en god energi i hverdagen.
Dit ansvar fra indsigt til handling
Du får et centralt ansvar for performance management og kommercielle analyser på tværs af forretningen. Du er med til at sikre, at vi ikke bare måler, men forstår og handler på analyserne. Derfor er din rolle ikke kun at levere tal – men at formidle dem, skabe klarhed og retning. Dine opgaver bliver bl.a.:
- Drive budgetopf'lgning og forecasting på tværs af salgskanaler
- Drive og udvikle performance management og rapportering på tværs af forretningen
- Drive og facilitere performanceopfølgning med stakeholders på alle niveauer
- Sikre forankring af indsigter og drive opfølgning på mitigerende aktiviteter i performancefora
- Udarbejde analyser og beslutningsoplæg til ledelsen
- Udvikle og videreføre KPI-strukturer og kommercielle modeller
En hverdag tæt på beslutninger
Dagen begynder ofte med at du danner dig et hurtigt overblik over performance på tværs af salgskanaler og KPI’er. Resten af dagen byder typisk på performanceopfølgning og analyser med salgsledelse, finance og nøgle interessenter. Du veksler mellem fordybelse i analyser, udvikling af rapportering og sparring med forretningen. Arbejdet er både selvstændigt og i tæt samspil med stakeholders, hvor du vil opleve, at dine indsigter bliver brugt aktivt i beslutningerne.
”V_i er et team i udvikling, så du kan være med til at forme både samarbejdet og den måde, vi arbejder på”_ fortsætter Adin.
Du er …
En erfaren og kommercielt funderet analytisk profil med solid erfaring i performance management og rapportering. Du trives i krydsfeltet mellem data og at være tæt på forretningen, er nysgerrig og vant til at stille spørgsmål i alle fora. Samtidig er du en dygtig formidler der forstår at gøre komplekse analyser forståelige. Vi er midt i en transformation, derfor vil du trives bedst her hvis du motiveres af udvikling og nye forhold.
Som person har du en proaktiv tilgang til kolleger og opgaver og er med til at sætte en god stemning i fællesskabet. Du har ro i dig selv, arbejder målrettet på egen hånd og bidrager til at dele viden og skabe et positivt samarbejdsklima – også uden formelt ansvar.
Sagt med andre ord du har:
- Relevant videregående uddannelse, fx cand.merc.
- Senior analytisk profil med min. 5 års erfaring i performance management og rapportering
- Evne til at omsætte data til konkrete anbefalinger og initiativer
- Rutineret i Power BI, Excel og visualisering af data
- Tydelig kommunikator med gode stakeholder skills
- Proaktiv, struktureret og resultatorienteret med høj forretningsforståelse
Et Andel Energi i bevægelse – vil du med?
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via linket i annoncen. For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Adin Gradascevic på telefon nummer 28344037.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi afholder samtaler i to omgange. Første samtale er med leder og en kollega, og handler primært om opgaveløsning og faglige kompetencer. Går du videre til anden samtale, vil du via mail besvare to analyser – en logisk og en adfærdsanalyse, hvilket er udgangspunktet for dialogen til samtalen.
Vil du vide mere om rekrutteringsproces og kultur kan du læse mere på vores koncernhjemmeside: andel.dk/karriere.
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos Andel Energi kommer du til en arbejdsplads, der engagerer sig i at gøre det nemt for vores kunder at få en grønnere hverdag. Andel Energi er en del af det andelsejede Andel, og vi arbejder langsigtet og formålsdrevet for at skabe en grønnere fremtid. I vores organisation er der plads til nye idéer, forandringer og fællesskab – og vores kultur bygger på tillid og samarbejde.
Læs mere om Andel Energi på hjemmesiden: Andelenergi.dk.
#Andelenergi
Som kollega i Andel Energi er du en del af den grønne omstilling
I Andel Energi leverer vi el, naturgas og energirådgivning til mere end 1,2 mio. privat- og erhvervskunder. Som Danmarks største energiselskab har vi et stort ansvar for at sætte fart på den grønne omstilling.
Derfor arbejder vi for at skabe energiløsninger, som er gode for alle og gode for fremtiden. Det skal være let for alle at spare på energien og træffe grønne valg.
Andel Energi er en del af Andel, en andelsejet energi- og fibernetkoncern, der skaber velfærd og vækst i det danske samfund gennem leverance af vital infrastruktur og fremtidssikrede energiløsninger. Det gør vi, når vi investerer visionært i fibernet, vindmøller, energiløsninger og ladeinfrastruktur til elbiler. I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse. Vi har 2,8 millioner kundeforhold og 1.700 kolleger, der tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, andelshavere og vores omverden. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum.
I Andel Energi hylder vi fællesskabet og forskelligheden og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge vores ledige stillinger.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e4e31145-d9c5-4032-8199-49a5f7062808