JH
JP/Politikens HusNyt på Jobnet

UI Designer: E-commerce og Design System

Rådhuspladsen, Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
1. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra JP/Politikens Hus

Nogle designer enkelte skærme. Du designer det system, der får hele oplevelsen til at hænge sammen.

Hos Saxo søger vi en UI Designer, der vil helt ind i maskinrummet, hvor design, e-commerce og teknologi bliver til digitale oplevelser, der både ser godt ud, fungerer godt og skaber målbar værdi.

Du får en central rolle i at løfte kundeoplevelsen på Saxo.com med særligt fokus på vores e-commerce platform, vores designsystem og det tætte samarbejde med udviklingsteamet. Du skal kunne omsætte forretningsbehov, brugerindsigter og tekniske rammer til løsninger, der er gennemtænkte, implementerbare og nemme at bygge videre på.

Kort sagt leder vi efter dig, der ikke kun ser den enkelte skærm, men hele systemet bag den. Dig, der kan balancere brand, brugerbehov, konvertering og teknisk realiserbarhed uden at miste detaljen undervejs.

Design, der kan mærkes og måles

Saxo har en ambition om at være en digital frontløber inden for e-commerce i Danmark. Vores platforme skal kombinere stærk kommerciel performance, høj teknisk kvalitet og en kundeoplevelse, der gør det enkelt og inspirerende at finde den næste bog.

Som UI Designer bliver du en vigtig del af Saxos digitale team. Du arbejder tæt sammen med designere, product owners, frontend- og backendudviklere, QA, arkitekter, marketing og øvrige designkompetencer på tværs af Saxo.

Det kommer du til at arbejde med

UI-design og e-commerce oplevelser

  • Designe nye funktioner og forbedre eksisterende løsninger på Saxos webshop på tværs af desktop, tablet og mobil.
  • Designe centrale e-commerce flows som forside, produktlister, produktsider, søgning, navigation, kurv, checkout, login, medlemskab, personalisering samt kampagne- og contentmoduler.
  • Skabe konsistente og kommercielt stærke brugeroplevelser i tråd med Saxos brand og forretningsmål.
  • Omsætte krav, user stories og dataindsigter til flows, wireframes, high fidelity designs og interaktive prototyper.
  • Sikre, at løsninger fungerer på tværs af responsive breakpoints og tager højde for relevante states, variationer, fejlbeskeder og edge cases.

UX, research og brugeroplevelse

  • Omsætte data, brugerfeedback og research til kvalificerede designbeslutninger.
  • Analysere konkurrenter, trends og best practice inden for e-commerce og UI-design.
  • Sikre, at løsninger understøtter brugerbehov, kommercielle mål og tilgængelighedskrav.
  • Gøre idéer, hypoteser og løsningsforslag konkrete og visuelle for product owners og øvrige stakeholders.
  • Styrke designfaglighed og videndeling ved at udforske nye værktøjer og arbejdsmetoder, blandt andet AI, og dele læring på tværs.

Design system og teknisk designstruktur

  • Drive og videreudvikle Saxos digitale designsystem med fokus på webshoppen.
  • Arbejde systematisk med komponenter, patterns og design tokens.
  • Sikre, at designsystemet er praktisk, veldokumenteret og skalerbart for både designere og udviklere.
  • Skabe bedre sammenhæng mellem Figma, design specs og frontendimplementering i tæt samarbejde med design og udvikling.

Samarbejde med udvikling og kvalitetssikring

  • Være tæt koblet til frontendteamet og sikre en klar overlevering af UI-specifikationer, interaktioner og forventet brugeradfærd.
  • Sikre, at designoplæg er gennemarbejdede, dokumenterede og teknisk forståelige, før de går i udvikling.
  • Sparre med udviklere under implementeringen og bidrage til UI-review og accepttest i tæt samarbejde med QA, product owners og udviklere.

Du gør godt design klar til virkeligheden

Du er stærk i Figma og arbejder hjemmevant med komponenter, variabler, auto layout og design specs. Du har erfaring med UI-design til digitale produkter, gerne inden for e-commerce, retail, abonnement, medlemskab eller transaktionsbaserede flows.

Du har en stærk visuel sans og et skarpt blik for detaljen. Samtidig forstår du samspillet mellem design og frontendudvikling og kan skabe løsninger, der kan omsættes effektivt til kode.

  • Du har erfaring med design systemer og ved, hvordan komponenter, patterns og dokumentation kan gøre produktudviklingen bedre og hurtigere.
  • Du har blik for responsive design, states, edge cases og tekniske begrænsninger.
  • Du kan tænke i flows, brugerbehov, friktion og konvertering.
  • Du kan balancere brand, brugeroplevelse, teknisk realiserbarhed og forretningsmål.
  • Du samarbejder klart og konstruktivt med designere, udviklere, product owners, QA og kommercielle stakeholders.
  • Du er nysgerrig på brugerne, designfaget og teknologi og har lyst til at eksperimentere med AI i dine arbejdsgange og processer.

Rollen passer godt til dig, hvis du

  • Trives i krydsfeltet mellem design, e-commerce og teknologi.
  • Har lyst til at tage ejerskab for et design system og gøre det til et stærkere værktøj i den daglige produktudvikling.
  • Er detaljeorienteret uden at miste overblikket.
  • har et stort drive og elsker at eksekvere i tæt samarbejde med resten af teamet

Et hold, der bygger bedre sammen

Du bliver en del af et ambitiøst digitalt miljø med høj faglighed og kort vej fra idé til løsning. Vi deler viden, udfordrer hinanden konstruktivt og tror på, at de bedste digitale oplevelser bliver skabt, når design, forretning og teknologi arbejder tæt sammen.

Vi sidder midt på Rådhuspladsen i København og er en del af JP/Politikens Hus. På Saxo-kontoret er vi 65 kollegaer med en uformel stemning og plads til både faglige ambitioner, løbeture, fredagsøl og gode fester.

Praktisk

Rollen refererer fagligt til Digital Direktør Rasmus Burkal.

Kan du se dig selv være med til at designe den digitale vej til danskernes næste læseoplevelse?

Så hører vi meget gerne fra dig. Vi indkalder løbende til samtaler, så send os gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Måske er du den næste stærke tilføjelse til vores digitale team.

JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere

JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi syv lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.850 medarbejdere og havde i 2025 en omsætning på mere end 4,1 mia. kr.

Saxo er Danmarks første og største online boghandel og en af landets mest populære lyd- og e-bogstreamingtjenester.
Vi leverer bøger i alle formater og til alle læsere, lige fra dem i lænestolen eller på farten, til virksomheder og biblioteker. Hos Saxo har vi bogen til dig, uanset hvem du er, og hvor i landet du befinder dig.

Fra vores kontor på Rådhuspladsen arbejder 65 dedikerede medarbejdere hver dag for at gøre læse- og lytteoplevelser til virkelighed. Det gør vi, fordi vi tror på, at fordybelse og fælles fortællinger er afgørende både for den enkelte og for samfundet.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0826d466-3860-44d7-8e00-6f36ad81affd

Praktisk info

Arbejdssted
Rådhuspladsen, Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
1. september 2026
Tilbage til alle job