Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Stiholt Erhverv A/S, Vejle
Kan du reparere lidt af hvert, og trives du med opgaver, der kræver mere end én standardløsning?
Hos Stiholt Erhverv i Vejle søger vi en erfaren mekaniker, der har lyst til at arbejde med forskellige typer køretøjer og mekaniske opgaver. Vi leder ikke efter én bestemt uddannelsesbaggrund. Det vigtigste er, at du har hænderne godt skruet på, mekanisk forståelse og erfaring med hydraulik.
Som mekaniker bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor dagene sjældent er ens. Du får ansvar for dine egne opgaver og kommer til at arbejde med både service, reparation og fejlfinding.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Service, reparation og vedligeholdelse af forskellige køretøjer
- Fejlsøgning på mekaniske og hydrauliske systemer
- Reparation og vedligeholdelse af hydraulik
- Klargøring, test og kvalitetssikring
- Dokumentation af det udførte arbejde
Din uddannelsesbaggrund kan f.eks. være lastvognsmekaniker eller landbrugsmaskinmekaniker. Din erfaring kan være fra lastbiler, landbrugs- eller entreprenørmaskiner.
Vi forestiller os, at du:
- Har praktisk erfaring med hydraulik
- Har arbejdet med flere typer køretøjer, maskiner eller mekaniske systemer
- Er god til at finde løsninger, når opgaven ikke følger en fast manual
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Leverer et stykke arbejde, du kan stå inde for
- Bidrager positivt til samarbejdet på værkstedet
- Har kørekort kategori B, gerne BE
Det vigtigste er, at du har et solidt mekanisk fundament, kender til hydrauliske systemer og har lyst til en hverdag med forskellige køretøjer og opgaver.
Hos os får du ikke bare et værksted at møde ind på. Du bliver en del af en arbejdsplads med dygtige kollegaer, høj faglighed og plads til både godt humør og udvikling. Vi har stor fokus på høj medarbejdertilfredshed, har overenskomst og gode personalevilkår.
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig hverdag med stor frihed under ansvar
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kollegaer
- Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling
- Sundhedsordning
- Overenskomst og attraktive ansættelsesvilkår
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og godt humør
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning. Fortæl os kort, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du har lyst til at blive en del af Stiholt Erhverv i Vejle.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Er du interesseret i eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedschef René Lautrup Knudsen på 29 37 42 83.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du er nysgerrig på, hvem vi er, og hvad vi arbejder med, kan du læse meget mere om Stiholt Gruppen, vores afdelinger og forretningsområder på stiholtgruppen.dk
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: db25ad28-20f3-460a-9618-ce950d6fc8b2