Gå til indhold
Norva24 logo
Norva24Nyt på Jobnet

Driftsassistent – Albertslund

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
15. oktober 2026
Ansøgningsfrist
15. januar 2027

Norva24

Åbner hos norva24.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Norva24

Vil du være en del af et team med engagerede og kompetente kollegaer i en spændende virksomhed i udvikling i et marked med stort potentiale, en klar vision om fremtiden, hvor værdierne passion og tillid er omdrejningspunktet?

Er du serviceminded, struktureret og med flair for driftsorienterede opgaver, er du måske vores nye kollega? Du bliver en del af driftsorganisationen på vores kontor i Albertslund med direkte reference til vores Regionschef og et tæt samarbejde med afdelingens driftsledere.

Jobbet

Du vil indgå i en mindre driftsorganisation på vores afdelingskontor i Albertslund, hvor fokus er på samarbejde, professionel opgaveløsning, gensidig tillid, humor og en ånd omkring ’Vi hjælper altid’, hvor vi servicerer både kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst vores kollegaer i dagligdagen.

Din rolle vil være den administrative rygrad og blæksprutte i det daglige for at sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling på et travlt driftskontor.

Du får også et tæt samarbejde med vores stabsfunktioner i salg og økonomi, og dine opgaver vil primært være:

  • Telefonisk og skriftlig kundebetjening i forbindelse med ordremodtagelse og generelle henvendelser. Herunder ordreoprettelser, kundeoprettelser med videre
  • Afregning af både kunder og leverandører samt efterfølgende fakturering
  • Daglig servicering af kunder, medarbejdere og kolleger
  • Deltagelse i den daglige disponering af biler
  • Godkendelse af lønposter for operatører
  • Deltage i det generelle administrative arbejde i afdeling

Profil

Vi søger en dynamisk, struktureret og detaljeorienteret medarbejder, som i tæt samarbejde med kollegaerne på kontoret, sørger for at have fingeren på pulsen i forhold til kunderne, medarbejderne og deres opgaver.

Stillingen kræver, at du har en systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver, ligesom du brænder for at give kunder og kollegaer den absolutte bedste oplevelse.
Som person motiveres du af udfordringer, både fagligt og personligt. Du er imødekommende, tillidsvækkende, har et højt serviceniveau, kan holde hovedet koldt og trives i et travlt miljø med mange bolde i luften.

Vi lægger vægt på et sundt og fleksibelt arbejdsmiljø og da vi er et mindre team, er det vigtigt at du er selvkørende, men ikke mindst omstillingsparat i din tilgang til arbejdet, og samtidig ikke bange for at hjælpe dine kollegaer, når der er travlt.

Stillingen er på fuldtid og arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 06-17.

Du har erfaring med MS Office pakken og hvis du har kendskab til Visma Business, er det et plus.
Det er desuden en klar fordel, hvis du har erfaring fra transport- og eller entreprenørbranchen.
Du kommer fra en lignende stilling og har minimum 3-5 års erfaring.

En spændende rejse venter

Du vil få en central rolle i en spændende virksomhed, hvor kulturen er entreprenant og er kendetegnet ved stærke specialister, positiv indstilling og et stort engagement. Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kollegaer i en flad organisationsstruktur med et uformelt arbejdsmiljø.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Hans Erik Lindgren på telefon 43 66 26 69.
Ansøg venligst stillingen via ‘ansøg ‘-knappen.
Vi ser frem til din ansøgning!

Norva24 er en del af Nordeuropas største leverandør af ydelser inden for kloak- og industriservice og med en ambition om at vokse, både lokalt i Danmark og generelt i Europa.
Lige nu er vi totalt over 2000 medarbejdere i Norden og Tyskland – heraf knap 250 på tværs af Danmark, hvor markant lokal tilstedeværelse er et væsentligt parameter for succes, hvilket vores slogan Vi hjælper altid! også signalerer.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 56b71da5-0c4f-456e-a5c3-e08f803c7690

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.