SS

Udekørende servicetekniker til brovægte og mobilvejesystemer

2640, Hedehusene

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
14. august 2026
Ansøgningsfrist
15. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Scanvaegt Systems

Bliv en del af en solid, danskejet teknologivirksomhed, hvor frihed, faglighed og stærkt kollegaskab går hånd i hånd.

Kan du lide en hverdag, hvor du selv planlægger dine opgaver og løser tekniske udfordringer ude hos kunderne? Har du en håndværksmæssig baggrund og trives du med en rolle, hvor du gør en reel forskel for kundernes daglige drift?

På grund af stigende aktivitet søger Scanvaegt Systems en servicetekniker til Region Øst. Du bliver en del af et erfarent serviceteam, som servicerer og vedligeholder brovægte og mobilvejesystemer hos kunder på hele Sjælland.

Om jobbet

Du får en alsidig hverdag med stor frihed under ansvar. Med udgangspunkt fra værkstedet i Hedehusene, eller direkte hjemmefra, kører du ud til kunder på hele Sjælland.

Størstedelen af dit arbejde består af service, reparation og fejlfinding på brovægte og mobilvejning. Du kommer også til at installere nye anlæg, yde teknisk support, instruere brugerne og sørge for den nødvendige dokumentation. Selvom du ofte arbejder selvstændigt, er du langt fra alene.

Det er almindeligt, at du er ude på opgaver sammen med en prøvemester, hvor I hver kører i egen servicebil og samarbejder om opgaven.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Service, reparation og vedligeholdelse af brovægte og mobilvejning
  • Fejlfinding på mekaniske og elektriske installationer
  • Installation og idriftsættelse af nye anlæg
  • Teknisk support og brugerinstruktion
  • Dokumentation og rapportering
  • Deltagelse i vagtordning

Du bliver en succes i rollen, hvis

Du har en el-teknisk eller mekanisk baggrund, og specielt hvis du har erfaring som udekørende servicetekniker, er det en stor fordel. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og tager ansvar for dine opgaver. Samtidig trives du med udendørs arbejde og en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

Det er en fordel, hvis du bor centralt på Sjælland, så du har en god geografisk placering i forhold til kunderne.

Derfor skal du vælge Scanvaegt Systems

Scanvaegt Systems er en moderne, 100 % danskejet virksomhed med omkring 200 medarbejdere og aktiviteter i flere europæiske lande. Virksomheden udvikler, producerer og servicerer avancerede industrielle veje- og procesløsninger, som anvendes af nogle af Danmarks største virksomheder inden for blandt andet industri, transport, affaldshåndtering og fødevareproduktion.

Virksomheden er kendt for høj kvalitet, stærke kunderelationer og en kultur, hvor samarbejde, ordentlighed og faglighed er en naturlig del af hverdagen. Her får du frihed under ansvar, dygtige kolleger og mulighed for at udvikle dig i en virksomhed med en stærk markedsposition.

Vi tilbyder

Ud over det faglige indhold tilbyder vi:

  • Efteruddannelse
  • Et godt arbejdsklima med rare og hjælpsomme kolleger
  • Sociale events gennem aktiv personaleforening

ANSØGNING

Er det dig, vi leder efter?

Send dit CV til Oscar fra Betterhands på oscar@betterhands.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på +45 91 30 96 32.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 203fba6b-ee5d-4e0e-9df0-fde71bc95b05

Praktisk info

Arbejdssted
2640, Hedehusene
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
15. november 2026
Tilbage til alle job