Gå til indhold
DA

Advokatbogholder til vores finansteam i Køge

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
23. november 2026

DreistStorgaard Advokater A/S

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra DreistStorgaard Advokater A/S

Er du en erfaren bogholder, der trives med ansvar, gode kolleger og en hverdag med forskellige opgaver?

Hos DreistStorgaard Advokater søger vi en ny kollega til vores finansteam i Køge.

Du bliver en del af et team med tre advokatbogholdere og en økonomichef, hvor vi arbejder med den daglige økonomi og bogholderiet på tværs af vores selskaber.

Vi søger en erfaren bogholder, der arbejder selvstændigt, har styr på detaljerne og sætter pris på den daglige kontakt med kolleger i organisationen.

Dine opgaver

Du får en alsidig stilling med ansvar for en række opgaver inden for den daglige økonomidrift.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Håndtering af daglige ind- og udbetalinger på klientsager
  • Bogføring, afstemninger og betalinger
  • Debitoropfølgning og rykning
  • Rapportering og øvrige regnskabsopgaver
  • Økonomiopgaver for vores øvrige selskaber, herunder klargøring af materiale til revisor
  • Forskellige administrative og økonomirelaterede opgaver, der opstår i den daglige drift

Vi sidder centralt på vores kontor i Køge og har mange daglige kontaktflader. Der kommer løbende spørgsmål og opgaver fra kolleger i organisationen, og derfor er det vigtigt, at du trives med både fordybelse og de afbrydelser, der naturligt følger med.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse og mindst tre års erfaring med allround-bogholderi. Du har en solid regnskabsforståelse, er vant til at arbejde selvstændigt og har god erfaring med IT og Excel.

Du arbejder struktureret og grundigt, tager ansvar for dine opgaver og sørger for, at de bliver fulgt til dørs. Samtidig kan du bevare overblikket og prioritere, når der er mange opgaver i gang.

Som kollega er du imødekommende og hjælpsom og trives med en hverdag, hvor kontakten til andre mennesker er en naturlig del af jobbet.

Har du erfaring med advokatbogholderi og håndtering af klientkonti, er det en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har en solid bogholderimæssig baggrund og lyst til at sætte dig ind i de særlige forhold, der gælder i et advokatfirma.

Hvad kan du forvente hos os?

Du får selvstændigt ansvar for dine opgaver og mulighed for at bruge din erfaring i en virksomhed med mange forskellige aktiviteter og samarbejdsflader.

Vi sørger for, at du får en god introduktion til vores virksomhed og arbejdsgange, så du kommer godt fra start.

Vi tilbyder fleksibilitet i hverdagen, gode ansættelsesvilkår og sociale arrangementer på tværs af vores kontorer.

Dit arbejdssted bliver vores kontor i Køge.

Hvem er vi?

Mennesket først – juraen bagefter!

DreistStorgaard Advokater blev grundlagt i Køge i 2015 og har siden udviklet sig til en landsdækkende advokatvirksomhed med mere end 130 medarbejdere fordelt på flere kontorer.

Vi rådgiver både privatpersoner og virksomheder inden for blandt andet familie- og arveret, fast ejendom, erhvervsret og insolvens.

Selvom vi er vokset gennem årene, lægger vi fortsat stor vægt på den personlige kontakt og det gode samarbejde. Hos os er der korte beslutningsveje, en uformel omgangstone og plads til forskellighed.

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Økonomichef Kevin Larsen

Tlf. 23 71 77 47
[email protected]

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

Du søger stillingen via linket nedenfor. Vi modtager ikke ansøgninger via mail.

Hvis du er nysgerrig på stillingen, men ikke nødvendigvis aktivt søger nyt job, er du også meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende og fortrolig samtale.

Læs DreistStorgaard Advokater A/S’ persondatapolitik i forbindelse med rekruttering her.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0a354eb6-b03f-48ab-9e2c-b14af0103281

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.