Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra DAB-Lejerbo
Vil du være en del af en administrativ afdeling (Regionskontor Gladsaxe), hvor struktur, service og samarbejde er afgørende for en god hverdag for beboere, bestyrelser og kolleger? DAB-Lejerbo søger en dygtig og engageret afdelingssekretær, der kan skabe overblik, følge op og sikre, at opgaverne bliver løst ordentligt.
Som afdelingssekretær bliver du tilknyttet et alment boligselskab med 19 boligafdelinger. Du indgår i et team med driftschef, økonomikonsulent, driftssekretær og bestyrelseskonsulent, og du samarbejder tæt med øvrige medarbejdere i DAB-Lejerbo, bestyrelser, ejendomskontorer og stabsfunktioner med specialviden inden for blandt andet byggeri, beboerservice og jura.
Vi lægger vægt på åbenhed, humor, ordentlighed og professionel service. Stillingen passer til dig, der trives med mange forskellige opgaver, men som også har blik for kvaliteten i de faste rutiner.
Dine opgaver
- Planlægge, forberede og følge op på møder, herunder udarbejde dagsordener og referater samt udsende materiale
- Læse korrektur og sikre en klar og professionel skriftlig kommunikation
- Koordinere administrative opgaver i afdelingen og samarbejde med kolleger på tværs af organisationen
- Håndtere beboerhenvendelser både telefonisk og skriftligt
- Foretage klagebehandling og lettere sagsbehandling
- Håndtere henvendelser fra leverandører og kommuner
- Arbejde med post, arkivering, journalisering i ESDH og øvrig administrativ opfølgning
- Løse mindre bogføringsopgaver og andre forekommende administrative opgaver
- Hjælpe med rekruttering og praktisk opfølgning i forbindelse med ansættelsesprocesser
Dine faglige kvalifikationer
- Du er uddannet kontorassistent, sekretær eller har en tilsvarende administrativ baggrund
- Du har solid praktisk erfaring fra en administrativ funktion
- Du er god til både skriftlig og mundtlig kommunikation
- Du er fortrolig med MS Office og bruger IT som et naturligt arbejdsredskab
- Du kan planlægge, arbejde systematisk og tænke selvstændigt
- Du har god ordenssans og bevarer overblikket, også når der er mange opgaver i gang
Om dig
- Du er serviceminded og tager ansvar for de opgaver, du får
- Du arbejder omhyggeligt, kvalitetsbevidst og med blik for detaljen
- Du udviser engagement, initiativ og loyalitet
- Du er en god kollega og bidrager positivt til et arbejdsmiljø præget af samarbejde og humor
- Du arbejder godt selvstændigt og trives samtidig med at være en del af et team
- Du er omstillingsparat og kan håndtere både varierede opgaver og mere rutineprægede opgaver
Vi tilbyder
- Et varieret job i en organisation, der arbejder for almene boligselskaber og beboernes hverdag
- Et professionelt fællesskab, hvor redelighed, effektivitet og omsorg for beboerne går hånd i hånd med udvikling af boligområderne og et godt samarbejde med bestyrelserne
- Dygtige kolleger med forskellige administrative og faglige baggrunde
- Løn og pension i henhold til brancheoverenskomst med HK
- 37 timers ugentlig arbejdstid, inklusiv frokost
- Personalegoder som blandt andet helbredsforsikring, gruppelivsforsikring, kantineordning og massageordning
Er du vores nye kollega?
Kan du se dig selv som en del af DAB-Lejerbo, og vil du være med til at forme fremtiden for livet i de almene boligafdelinger?
Send din ansøgning og dit cv snarest muligt og senest 15. november 2026. Vi afholder samtaler løbende.
Har du nogle spørgsmål?
Så kontakt endelig regionschef Paw Holze Nielsen på mail [email protected] eller telefon 23343576.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Tiltrædelse senest 1. januar 2027 eller hurtigst muligt.
Arbejdssted: Gammel Køge Landevej 26, 2500 Valby
Om DAB-Lejerbo
DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor.
Vi er over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg.
For os handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet.
Se mere på DAB-Lejerbo
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c2228945-d302-4d96-9674-eb69af68c895