Gå til indhold
PP

Asset Manager – vær med til at skabe langsigtet værdi i P+’s danske ejendomsportefølje

2000, Frederiksberg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
13. oktober 2026
Ansøgningsfrist
28. oktober 2026

P+, Pensionskassen for Akademikere

Åbner hos redirect-service.aws.jyllands-posten.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra P+, Pensionskassen for Akademikere

Vil du være med til at sætte retningen for en varieret portefølje af bolig- og erhvervsejendomme og omsætte kommerciel forståelse, data og gode idéer til langsigtet værdiskabelse? Så er det måske dig, vi leder efter.

P+, Pensionskassen for Akademikere, er en medlemsejet pensionskasse med knap 125.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 200 mia. kr. Det gør os til en af landets 10 største pensionskasser.

Vi søger en erfaren kollega, der vil være med til at forvalte og udvikle vores danske ejendomsinvesteringer. Som Asset Manager kommer du tæt på hele ejendommens værdikæde - fra drift, budgetter og løbende opfølgning til analyser, udviklingsplaner og strategiske beslutninger.

Du bliver en del af et fagligt dygtigt team med et godt fællesskab, høj grad af tillid og fokus på løbende udvikling - til gavn for både vores medlemmer og den enkelte medarbejder.

Dit ansvar

Du får en vigtig rolle i den daglige forvaltning og langsigtede udvikling af vores 40 danske ejendomme. I tæt samarbejde med kolleger og eksterne partnere skal du sikre en effektiv, bæredygtig og værdiskabende udvikling af porteføljen.

Rollen kræver, at du kan kombinere ejendomsfaglig indsigt med økonomisk og kommerciel forståelse. Du får en bred kontaktflade og følger tæt op på eksterne samarbejdspartnere. Erfaring med OMK-ejendomme og/eller erhvervsejendomme er en fordel.

Dine primære ansvarsområder og opgaver omfatter:

  • Bidrage til den løbende forvaltning og langsigtede udvikling af en portefølje af bolig- og erhvervsejendomme sammen med dine kolleger
  • Opbygge og vedligeholde gode relationer til eksterne ejendomsadministratorer, asset managere, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere samt sikre fremdrift gennem løbende dialog og statusmøder
  • Udarbejde, gennemgå og følge op på budgetter, vedligeholdelsesplaner, samt handlings- og udviklingsplaner på ejendoms- og porteføljeniveau
  • Overvåge porteføljens drift og performance gennem relevant rapportering
  • Strukturere og analysere data for at identificere trends, muligheder og risici samt omsætte indsigter til anbefalinger og intern rapportering
  • Identificere og gennemføre optimerings- og udviklingstiltag i tæt samarbejde med teamet og eksterne rådgivere
  • Planlægge og gennemføre processerne omkring vores asset management-møder samt følge op på aftalte handlinger
  • Repræsentere P+ i udvalgte selskaber og ejerforeninger samt håndtere løbende ad hoc-opgaver

Hvem er du?

Du tager ejerskab, skaber fremdrift og trives med at løse opgaver i tæt samarbejde med andre. Du arbejder struktureret og analytisk og formår at bevare overblikket over dine opgaver. Samtidig har du forståelse for de relationer og den dialog, der kræves for at skabe resultater på tværs af interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har mindst 5 års relevant erfaring fra asset management, eller beslægtede områder, fx fra en pensionskasse eller en ejendomsforvalter
  • Har en solid økonomisk og kommerciel forståelse og gerne erfaring med værdiansættelsesmodeller, følsomhedsanalyser, business cases og Power BI
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret og følger opgaver sikkert til dørs
  • Kan omsætte komplekse analyser og problemstillinger til klare anbefalinger, præsentationer og rapporter
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og bidrager aktivt til et godt fagligt fællesskab

Om os

Ejendomsområdet er en del af afdelingen for unoterede investeringer der forvalter en global portefølje inden for ejendomme, Private Equity, infrastruktur samt alternativ kredit. De unoterede investeringer udgør en væsentlig del af P+’s samlede formue, og målsætningen er at øge eksponeringen i de kommende år. Vores investeringer udenfor Danmark foretages via fonde og co-investeringer med førende forvaltere inden for deres felt. I Danmark ejer vi primært vores ejendomme direkte. Afdelingen består af 13 kollegaer.

Dagligdagen i P+

Som arbejdsplads er P+ præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt kollegaskab, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi har et inspirerende og stærkt fagligt miljø og et godt samarbejde på tværs af afdelinger.

Vi har en uformel omgangstone, hvor ledergruppens døre altid står åbne, og hvor vi hilser på hinanden, når vi mødes på gangene. Din faglige udvikling er vigtig, og der er vide rammer for, hvordan du som medarbejder kan bringe dine evner i spil til gavn for P+ og vores medlemmer.

Som medarbejder i P+ har du adgang til kantine, massage- og fysioterapiordning, gratis idrætstilbud og sociale arrangementer, ligesom vi byder på morgenmad to gange om ugen og fejrer begivenheder og mærkedage sammen. Du får også sundheds- og tandforsikring, betalt internet, 6. ferieuge og flere betalte fridage, attraktive barselsvilkår samt mulighed for fleksibel arbejdstid med op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Vi har adresse på Frederiksberg lige ved Flintholm Stations S-togs- og Metro-linjer og mulighed for parkering i kælderen.

Du kan læse mere om dagligdagen i P+ på vores hjemmeside: www.pplus.dk/om-os/karriere

Vil du være en del af holdet?

Lyder det som noget for dig, så send dit CV til os senest den 28. oktober 2026. Du behøver ikke at uploade en ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer i dit CV om, hvorfor du søger job i P+.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for unoterede investeringer, Michael Dalsgaard, [email protected]

Tiltrædelse snarest muligt.

Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi vil gerne minimere bias og frabeder derfor billeder, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi ønsker at skabe en inkluderende rekrutteringsproces og give alle jobansøgere lige muligheder uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Under persondatapolitik for jobansøgere kan du læse nærmere om, hvilke oplysninger vi behandler, hvordan vi behandler dem og hvilke rettigheder du har i den forbindelse, når du indsender en ansøgning til os.

Del i dit netværk

P+ er pensionskassen for akademikere. Vi er over 125.000 medlemmer, der ejer P+, og vi har tilsammen omkring 200 mia. kr. Det gør os til et af Danmarks 10 største pensionsselskaber.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Billede af Michael Dalsgaard

Michael Dalsgaard

Mail: [email protected]

Ansøgningsfrist:

28. oktober 2026

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 693b4fd3-b615-4af5-ae73-0d7369cea8b3

Praktisk info

Arbejdssted
2000, Frederiksberg
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.