Gå til indhold
FM

Assistent med overblik, gåpåmod, pondus og styr på den løse ende til Kapacitetansvarlig LUFT i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse

2750, Ballerup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Ansøgningsfrist
30. oktober 2026

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Har du det bedst, når indbakken er under kontrol, aftalerne er på plads, og der er nogen, der husker at følge op? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger en administrativ medarbejder, der både kan holde styr på de mange tråde og har gåpåmod nok til at prikke til andre, når noget skal videre.

Kort sagt: En hjælpsom og selvstændig kollega, der spotter, hvad der mangler – og gør noget ved det.

Om os

Air & Space Divisionen er et af i alt fire kapacitetsansvarsområder (Land, Maritim, Luft og IT) i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Divisionen gennemgår i øjeblikket en løbende udvikling og udvidelse i takt med det stigende behov for at håndtere den forsvars- og sikkerhedspolitiske udvikling i Danmark og nærområdet.

Kapacitets- og Operationsafdelingen varetager den tværgående planlægning og opfølgning i Air & Space Divisionen. Vi er 12 medarbejdere, både militære og civile, der arbejder tæt sammen for at løse den opgave.

Om stillingen

Som administrativ medarbejder i Kapacitets- og Operationsafdelingen bliver du en central del af det daglige administrative maskinrum. Du får blandt andet ansvar for at:

  • Holde styr på en chefs indkomne opgaver i Outlook og følge op, når noget skal sættes i gang eller besvares.
  • Planlægge- og booke møder, rejser, seminarer, arrangementer og gæstebesøg og være den, der får enderne til at mødes
  • Være kontaktpunkt til blandt andet IT-afdelingen og Etablissement- og Terrænkommandoen, følge op på leverancer og hjælpe chefer og medarbejdere med stort og småt.
  • Hente post og løse administrative ad hoc-opgaver
  • Sørge for, at mødelokaler, printerrum og køkkener i KALU fungerer og fremstår, som de skal.
Du får en alsidig hverdag med masser af kontakt til organisationen, selvstændigt ansvar og mulighed for at vokse med opgaverne.

Om dig

Vi forestiller os at, du har en kontoruddannelse og flair for Outlook og Office.

  • Du kommunikerer sikkert på dansk og arbejder systematisk og omhyggeligt.
  • Du har gåpåmod, selvstændighed og pondus – du tør følge op, stille spørgsmål og minde andre om det, de har lovet.
  • Du er hjælpsom, har udpræget ordenssans og kan både holde overblikket og selv spotte, hvornår der er brug for en ekstra hånd.
Hvis du både kan holde hovedet koldt, overblikket varmt og sætte en venlig men bestemt kurs, når noget skal ske, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oberstløjtnant Lars Stokholm på telefon 5376 7727.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2026. Ansættelsestidspunktet er snarest herefter.

Du søger stillingen via linket i opslaget. Vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 4fb2c5c3-f9c4-4567-a110-5be9a4aaee31

Praktisk info

Arbejdssted
2750, Ballerup
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.