Gå til indhold
N
NykreditNyt på Jobnet

Bliv formuerådgiver i Private Banking Elite København – og gør en forskel for vores kunder

Sundkrogsgade 25, 2150, Nordhavn

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. september 2026
Ansøgningsfrist
20. oktober 2026

Nykredit

Åbner hos nykredit.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Nykredit

Vil du være med til at give vores formuende kunder det bedste, Nykredit-koncernen kan levere? Dette indebærer individuel rådgivning og skræddersyede løsninger med det formål at skabe overskud for vores kunder.

Som formuerådgiver i Private Banking Elite Købehavn får du mulighed for at kombinere vores engagement i lokalområdet med alle de muligheder og fordele, vi som foreningsejet bank kan tilbyde vores kunder og kolleger. Vi er nemlig ikke helt som de andre – og det vil du også mærke, når vi kan byde dig velkommen som vores nye rådgiver.

Vær med til at skabe gode kundeoplevelser

Som formuerådgiver får du ansvar for at yde holistisk og personlig rådgivning til de mest formuende privatkunder i Danmark. Dit fokus bliver at rådgive Private Banking kunder i samarbejde med rådgiverne i Private Banking Elite. Vi fokuserer på helheden i kundernes økonomiske situation og tilbyder finansielle løsninger, der dækker alle aspekter hos den enkelte familie. Dette gør vi først og fremmest ved at opbygge en tæt relation med sigte på at opbygge et langt og tillidsfuldt samarbejde. Imødekommenhed, faglighed og tilgængelighed er nøgleord i vores verden.

Vi rådgiver kunden om:

  • Optimering af formuens sammensætning.
  • Arv, testamente og begunstigelse på pensionsordninger.
  • Formueoverdragelse og gaver.
  • Pensionsoverblik og analyse.
  • Nedsparring af formue.
  • Planlægning af generationsskifte og ejerstruktur.

I samarbejde med de øvrige rådgivere i Private Banking Elite skal du udarbejde individuelle løsninger til kunderne og derved sikre en tæt og langvarig relation til Nykredit. Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • Rådgive og videreudvikle nye og eksisterende Private Banking-kunder.
  • Være opsøgende overfor nye Private Banking-kunder.
  • Sætte kundernes behov og kundetilfredshed i fokus, bl.a. ved at optimere på og sammensætte de rigtige løsninger til kunderne.
  • Hjælpe kunderne med at optimere deres formue – både når de ønsker at spare op, og når de ønsker at bruge af formuen.

Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

**Er det dig, vi leder efter?
**Du har en proaktiv adfærd, og du er klar til at gå den ekstra mil for kunderne. Din succes afhænger af din evne til at styrke kundeloyaliteten samt skabe langvarige kunderelationer. Din erfaring med rådgivning af formuende kunder – baseret på dine solide formuerådgivningskompetencer - har gjort dig forretnings- og resultatorienteret, og derfor falder det dig naturligt at identificere potentielle udviklingsmuligheder både blandt eksisterende og potentielle kunder. Hertil har du:

  • solid erfaring med rådgivning af formuende kunder,
  • gode akkvisitive og netværksskabende evner,
  • evnen til at skabe langvarige relationer og høj kundetilfredshed,
  • en finansiel uddannelse suppleret med f.eks. HD eller lignende,
  • bevis på at være eksamineret formuerådgiver eller have forsikringsakademiet niveau 4.

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

**Skab løsninger i fællesskab med dine kolleger
**Du er en udpræget teamplayer, der gerne inddrager kolleger i dine overvejelser og beslutninger, når det er nødvendigt for at skabe den bedste løsning for vores kunder. Du evner desuden at skabe klarhed over komplekse problemstillinger samt at gøre kompliceret stof forståeligt og tilgængeligt for vores kunder.

Dit nye team

Private Banking Elite er en del af Private Wealth Management. Din base vil enten være i København i Nykredit Huset. Du planlægger selv din hverdag og du ved, at tilgængelighed og fleksibilitet er afgørende for at skabe den særlige og eksklusive kundeoplevelse.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør Pernille Kragh Lodahl på tlf. 51 84 63 75 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Vi er ikke helt som de andre

Nykredit-koncernen er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os. Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i – fx når alle vores rådgivere i Nykredit og Spar Nord hvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub. Det kalder vi Det lokale løfte.

Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab. Vi giver fx et medarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil derfor opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.

På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser.

Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads.

Nykredit-koncernen omfatter bl.a. følgende brands Nykredit, Spar Nord, Totalkredit, Nybolig og Sparinvest.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af personoplysninger.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6e121863-c467-4900-ace5-d49abcc6153c

Praktisk info

Arbejdssted
Sundkrogsgade 25, 2150, Nordhavn
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job