Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Nykredit
**Vær med til at skabe gode kundeoplevelser
**Som Private Banker får du en portefølje af kunder i alderen 18–35 år. Mange har allerede en solid økonomi, fordi deres forældre eller bedsteforældre er formuende – og du bliver en vigtig del af familiens kundeteam.
Det betyder, at du får et tæt samarbejde med forældrenes Private Bankere i hele landet, rådgiver kunder om boligkøb, investeringer, karrierespring og iværksætteri, afholder møder primært via teams – og styrker både dine faglige og personlige kompetencer.
Stillingen som Private Banker for Next Generation kan være et godt afsæt til din fremtidige karriere indenfor Private Banking og en naturlig indgang til et forretningsområde i vækst.
**Er det dig, vi leder efter?
**Du har mindst tre års erfaring med rådgivning af privatkunder og et solidt fundament inden for bolig og kredit samt interesse for formueområdet.
Som person har du et solidt kundefokus og brænder for at give yngre arvinger en førsteklasses oplevelse. Du læser mennesker, stiller skarpe spørgsmål og kan gøre komplekse emner enkle. Du bygger relationer, der er personlige og tillidsfulde – og du går gerne den ekstra mil for, at kunden føler sig set, hørt og forstået.
Du har ambitioner, vil gerne udvikle dig og bidrager aktivt til vores ambition om at være Bedst-til-kunder.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
**Dit nye team
**Du indgår i et engageret og fagligt stærkt Next Generation team, hvor fem Private Bankere sidder i København og to i Aarhus. Teamet er forankret i Private Banking Elite, hvor sparring, videndeling og faglig dybde er afgørende.
Udover det faglige får du et socialt fællesskab med events, uddannelse og aktiviteter målrettet Next Generation segmentet – et dynamisk miljø, hvor relationer og oplevelser spiller en vigtig rolle i rådgivningen.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
**Vil du vide mere?
**Du er velkommen til at kontakte mig, kundedirektør Karen Engell på tlf. 44 55 37 02, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk
Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.
Vi er ikke helt som de andre
Nykredit-koncernen er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os. Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i – fx når alle vores rådgivere i Nykredit og Spar Nord hvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub. Det kalder vi Det lokale løfte.
Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab. Vi giver fx et medarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil derfor opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.
På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser.
Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads.
Nykredit-koncernen omfatter bl.a. følgende brands Nykredit, Spar Nord, Totalkredit, Nybolig og Sparinvest.
Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af personoplysninger.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 389ac986-bc74-4b84-843a-bcfa5ef923c3