Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland - afdelingen i Herning
Har du solid erfaring med lønadministration? Trives du med at have ansvar for lønkørsler, refusioner og personaleadministration? Så er du måske vores nye lønmedarbejder på Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland.
Vi søger en erfaren medarbejder, der kan sikre korrekt og effektiv lønadministration for skolens ca. 150 medarbejdere. Du får en selvstændig rolle og bliver den centrale nøgleperson på lønområdet i tæt samarbejde med skolens økonomichef, controller og HR- og lønkoordinator.
Dine primære opgaver
Lønadministration i HR-LØN/SLS
Forberedelse, koordinering og udførelse af månedlige lønkørsler
Registrering af ansættelser, fratrædelser og øvrige personalemæssige ændringer
Udarbejdelse af planer ved orlov herunder barsel
Refusionsansøgninger ved sygdom, barsel og fleksjob
Vedligeholdelse af medarbejderdata i HR- og lønsystemer
Vejledning af ledere og medarbejdere om lønforhold
Vi søger dig, som
Har relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med lønadministration
Arbejder struktureret, selvstændigt og grundigt
God til at planlægge din tid og overholde deadlines.
Har gode IT-kompetencer og erfaring med administrative systemer
Trives med ansvar og kan følge opgaver helt til dørs
Er serviceorienteret og god til at samarbejde på tværs af organisationen
Kendskab til HR-LØN/SLS og Innomate vil være en fordel
Vi tilbyder
En selvstændig funktion med et tæt samarbejde med HR-og lønkoordinator og controller.
Du bliver en del af en velfungerende stab
Mulighed for at præge arbejdsgange og processer, da stillingen er nyoprettet.
Et godt arbejdsmiljø med fokus på faglighed, samarbejde og udvikling.
Du bliver en del af en arbejdsplads hvor alle faggrupper arbejder sammen om vores kerneopgave; ” …at danne og uddanne vores elever og kursister til kompetente, fagprofessionelle velfærdsmedarbejdere, der kan varetage nutiden, værne om fortiden og imødekomme fremtiden”. Vores samarbejde er præget af høj faglighed, tillid og en uformel omgangstone. Vi har en velfungerende personaleforening med flere arrangementer årligt.
Ansættelse: 18-30 timer ugentligt.
Arbejdssted: Gullestrupvej 10-12, 7400 Herning. Du skal forvente, at møder i Holstebro kan forekomme.
Tiltrædelse: 1. november 2026
Ansøgning: Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning via skolens hjemmeside:
Link: https://www.sosumv.dk/om-skolen/job-paa-sosu-mv
Ansøgningsfristen: 14. september 2026 kl. 12.00
For yderligere information om stillingen: For yderligere oplysninger om stillingen kontakt HR- og lønkoordinator Cecilie Bay Madsen på telefon 23 61 18 07 eller controller Lene Cecilie Skov Mogensen på telefon 21 13 75 23.
Løn og ansættelsesforhold: er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer (HK).
På Social & Sundhedsskolen i Midt – og Vestjylland, er vi ca. 150 medarbejdere fordelt i Herning og Holstebro. Vi uddanner social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter, og samarbejder tæt med kommuner, regionen, private arbejdsgivere og andre skoler. Vores vigtigste opgave er at arbejde for både nok og dygtige nok medarbejdere til to sektorer med stor, politisk bevågenhed – og med stor betydning for andre mennesker.
Vi har formuleret en strategi - SOSU MV | Strategi som giver retning de næste år, både til hvad vi vil med eleverne, vores omverden og hinanden. Og vi er i fuld gang – bl.a. med at skabe nye skoletraditioner, som fællesskaberne kan vokse omkring, samt styrke båndene til vores omverden, så vi kan lykkes sammen.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a41e950d-aad5-48b8-b2d7-23fa966215b1