Gå til indhold
SCT Transport A/S logo
SCT Transport A/SNyt på Jobnet

Erfaren regnskabsassistent til alsidig økonomifunktion (25-30 timer)

Bøgeholm Alle 4, 3450, Allerød

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
3. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

SCT Transport A/S

Åbner hos sct.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra SCT Transport A/S

Vil du være en del af en velfungerende økonomiafdeling?

Hos SCT Transport søger vi en erfaren regnskabsassistent til vores økonomiteam i Allerød.

Du får ansvar for centrale regnskabsopgaver i en koncern med flere selskaber og bliver en del af en økonomiafdeling, der fungerer som en vigtig servicefunktion for resten af organisationen. Derfor er det vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt, tage ansvar for dine opgaver og trives med mange kontaktflader.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Daglig bogføring og afstemning af bank
  • Bogføring af udgående debitorfakturaer
  • Behandling og bogføring af indgående kreditorfakturaer
  • Kreditorafstemninger, herunder afstemning mod kontoudtog
  • Månedlige afstemninger, herunder momsafstemning
  • Afstemning af mellemregninger mellem selskaber i koncernen
  • Deltagelse i månedsafslutning sammen med resten af økonomiteamet

Der vil derudover kunne forekomme øvrige regnskabsmæssige og administrative opgaver i takt med afdelingens behov.

Vi forestiller os, at du:

  • Har flere års erfaring som regnskabsassistent, bogholder eller lignende
  • Har erfaring med regnskab i en koncernstruktur
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver fra start til slut
  • Er stærk i Excel og bruger det aktivt i dit daglige arbejde
  • Trives i en servicefunktion med mange kontaktflader på tværs af organisationen
  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og god til at skabe overblik
  • Har blik for helheden og bidrager til fælles løsninger

Vi tilbyder

Hos SCT Transport bliver du en del af en sund og veldrevet virksomhed med højt til loftet, korte beslutningsveje og gode kolleger.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En deltidsstilling på 25-30 timer om ugen
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden
  • En spændende og afvekslende hverdag
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • Moderne faciliteter i Allerød
  • Frokostordning
  • Gratis adgang til fitnesscenter
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse: 1. december 2026 eller 1. januar 2027.

Om SCT Transport

SCT Transport er Danmarks største transportvirksomhed inden for entreprenørbranchen. Vi beskæftiger mere end 400 medarbejdere og arbejder hver dag for at levere professionelle transportløsninger til vores kunder. Samtidig værner vi om et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, ansvarlighed og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen.

Vi behandler ansøgningerne løbende, men venter gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør, Mikkel Rimhoff på +4541383818.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ab1f8575-da12-4987-94de-77fe37c68ef7

Praktisk info

Arbejdssted
Bøgeholm Alle 4, 3450, Allerød
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job