Gå til indhold
Tønder Kommune logo

Økonomikonsulent til økonomistyring

6270, Tønder

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
26. august 2026
Ansøgningsfrist
20. september 2026

Tønder Kommune

Åbner hos toender.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Tønder Kommune

Har du lyst til at arbejde med økonomistyring og økonomiske opgaver i Tønder Kommune? Så er denne spændende stilling måske noget for dig.

Vi søger en økonomikonsulent til vores afdeling Økonomi & Analyse, som udfører koncern- og serviceopgaver inden for budgetlægning og økonomistyring samt økonomiopgaver for hele organisationen. 

Du bliver en del af teamet Økonomi på Fagområder. Vi udfører opgaver inden for dagtilbud, skole, social, arbejdsmarked, sundhed, kultur/fritid og teknik/miljø/klima. 

Om jobbet

Du skal sammen med teamet være med til at løse opgaver inden for

  • økonomistyring og budgetopfølgning
  • drift og udvikling af værktøjer til rapportering
  • udarbejdelse af projektregnskaber 
  • styrkelse af vores konsulentrolle med at servicere organisationen. 

Som vores nye økonomikonsulent skal du lave økonomiske beregninger og foretage analyser, som du skal kunne præsentere for chefer, samarbejdspartnere og andre relevante personer. Du skal formidle økonomiske problemstillinger, så andre kan forstå dem, og du skal kunne arbejde tværfagligt med medarbejdere og ledere fra andre dele af organisationen. 

I Tønder Kommune har vi én samlet økonomifunktion i afdelingen Økonomi & Løn. Afdelingen består af 45 medarbejdere, som er opdelt på to områder; ”Betaling, Udbud og Løn” og ”Økonomi & Analyse”. I Økonomi & Analyse er vi 22 medarbejdere, og blandt disse er vi 12 medarbejdere i teamet Økonomi på Fagområder. 

Om dig

Du har en kommunal uddannelse eller lignende relevant uddannelse med økonomisk profil. Du vil opleve, at vi gerne vil lære fra os og dele vores faglige viden med dig. 

Din profil

Vi lægger vægt på, at du

  • har interesse for tal og økonomiske sammenhænge 
  • arbejder struktureret og forstår at følge opgaver til dørs
  • har kendskab til brugen af Excel
  • er god til at samarbejde, både i et team og i tværfaglige sammenhænge
  • har et godt og smittende humør.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Petersen på tlf. 21 35 90 56 eller e-mail mip@toender.dk

Ansøgningsfristen er den 20. september 2026, og vi forventer at holde samtaler den 23. september 2026.

I Tønder Kommune arbejder vi ud fra et fælles sæt af leveregler, der sætter rammen for et sundt og godt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Ansættelsesvilkår

Jobbet er med forventet tiltrædelse den 1. november 2026. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 81ccece6-1b24-480f-96e1-9619ad54f108

Praktisk info

Arbejdssted
6270, Tønder
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job