Gå til indhold
Gentofte Hospital logo
Gentofte HospitalNyt på Jobnet

Receptionist – vær med til at gøre en forskel for patienter og kolleger

2820, Gentofte

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
15. november 2026

Gentofte Hospital

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Gentofte Hospital

Er du god til mennesker, har du styr på detaljerne – og trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er helt ens? Så er det måske dig, vi leder efter på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

Som receptionist bliver du et vigtigt ansigt udadtil og et centralt holdepunkt for både patienter, medarbejdere og besøgende. Du er den, der møder mennesker med et smil, hjælper tingene godt på vej og samtidig har styr på de mange praktiske og administrative opgaver, der får hverdagen til at fungere.

Et job med mennesker i centrum


På Stolpegård søger vi en receptionist, som har lyst til en alsidig hverdag med en bred kontaktflade. Du bliver en del af vores sekretærteam, hvor du får et tæt samarbejde med din kommende kollega Cecilie og lægesekretærerne.

Du får en vigtig rolle i den daglige drift og vil blandt andet arbejde med:

  • Modtagelse af patienter, nye medarbejdere og besøgende
  • Opgaver i Sundhedsplatformen, som kodefordeler, skanning af samtykker, Inbasket
  • Callcenter
  • Indkøb i SAP
  • Brugeradministration (CBAS)
  • IT-opgaver
  • Forskellige praktiske og administrative receptionsopgaver
Du kommer med andre ord til at have fingrene i mange forskellige dele af centrets hverdag – og du vil opleve, at din indsats gør en konkret forskel for både patienter og kolleger.

Vi tror på faglighed, tillid og godt humør


Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på faglighed, tillid, åbenhed og dialog.

Du kommer ind i et sekretærteam med et stærkt sammenhold, godt humør og højt til loftet. Vi hjælper hinanden, sparrer på tværs og har en fælles ambition om at skabe en god og professionel hverdag for både patienter og medarbejdere.

Når du starter hos os, får du et introduktionsforløb, der giver dig en god og tryg begyndelse og sikrer, at du bliver godt klædt på til dine nye opgaver.

Hvem er du?


Vi forestiller os, at du har en uddannelse som lægesekretær eller kontorassistent. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra sundhedssektoren og kendskab til psykiatrien er et plus.

Det vigtigste er dog, hvem du er, og hvordan du går til opgaverne.

Vi håber, du:

  • er imødekommende, venlig og naturlig god til at møde mennesker
  • har flair for IT og hurtigt sætter dig ind i nye systemer
  • arbejder struktureret og effektivt og kan bevare overblikket, når der er travlt
  • er positiv, udadvendt og serviceminded
  • trives med både praktiske og administrative opgaver
  • tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
  • har blik for detaljer og samtidig kan se de større sammenhænge
  • har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet
Kort sagt søger vi en kollega, der både kan lide mennesker og systemer – og som har lyst til at være med til at få hverdagen på Stolpegård til at fungere.

Løn- og ansættelsesforhold


Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til enten overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl eller overenskomst for lægesekretærer m.fl.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Psykoterapeutisk Center Stolpegård har åbent i dagtimerne på alle hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Vil du vide mere?


Kontakt gerne sundhedsadministrativ leder Sabine Daugaard Sørensen på tlf. 38 64 53 06 eller mail [email protected] for yderligere information eller et uforpligtende besøg.

Send din ansøgning


Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket senest den 15. november 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Om os


Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Psykoterapeutisk Center Stolpegård er en afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret ligger i Gentofte og består af fire ambulatorier, hvor vi tilbyder psykoterapeutisk behandling til voksne med ikke-psykotiske lidelser. Vi er ca. 100 dedikerede medarbejdere – herunder læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og administrative medarbejdere.

Vi lægger vægt på, at patienter og pårørende mødes med respekt, faglighed og en professionel tilgang. Vi har på Stolpegård gode parkeringsforhold og egen kantine.









Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 7c94e59f-ffe9-4fd5-adf6-958a92e3c78d

Praktisk info

Arbejdssted
2820, Gentofte
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.