Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Skatteforvaltningen, Thisted
Du bliver en del af en fagligt stærk enhed, der understøtter inddrivelsen af gæld hos både borgere og virksomheder. Samarbejde, høj faglighed, videndeling og kvalitet i opgaveløsningen er centrale grundforudsætninger i vores opgaveløsning. Dine opgaver vil blandt andet bestå i at kontrollere krav for retskraft og datakvalitet med henblik på efterfølgende inddrivelse.
Hvem er du?
Du skal kunne sætte dig ind i komplekse regler og omsætte dem i din sagsbehandling. Du skal kunne bevæge dig i krydsfeltet mellem kvalitet og effektivitet. Du er solid i din kommunikation – både i skrift og tale, du har flair for IT som værktøj, og ikke mindst kan du samarbejde og videndele omkring opgaveløsningen – med fokus på, at sagsbehandlingen sker på et korrekt og sagligt grundlag.
Din baggrund
Du kan komme med en relevant kontoruddannelse eller en mellemlang uddannelse, eller du kan gennem erhvervserfaring have oparbejdet gode forudsætninger for at arbejde med gældsinddrivelse hos os.
Det vigtigste er dog, at du:
- Har en struktureret tilgang til dit arbejde
- Har lyst til at arbejde med forældelseshåndtering af gæld til det offentlige
- Har erfaring med processuelle regler, forvaltningsloven og offentlighedsloven og har fokus på retssikkerhed og god forvaltningsskik
- Trives med dybere kompleks sagsbehandling
Vi er en enhed, der har kerneopgaven og fagligheden i fokus. Udover den daglige drift er der også fokus på udvikling, effektivisering og optimering af processer og arbejdsgange – derfor søger vi kollegaer, der gerne bidrager med deres input.
Vi lægger stor vægt på, at du passer ind i vores kultur, der har fokus på høj faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn i et stærkt kollegialt sammenhold, hvilket er DNA’et i Gældsstyrelsen. Vi har en team-performancekultur, hvor vi løfter i flok. Det betyder, at du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi hjælper hinanden – både i egne teams og på tværs af organisationen. Vi har løbende opfølgning og sparring via 1:1 samtaler mellem leder og medarbejder og med fokus på at gribe de udviklingsmuligheder, der byder sig. Vi sætter trivsel i højsædet, som led i den kultur, vi ønsker at fremme.
Vi klæder dig på til opgaven
Vi forventer ikke, at du kan løse opgaverne fra første dag. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til Gældsstyrelsen, og om nødvendigt oplæring og undervisning i fx gældende lovgivning mv., så du bliver klædt godt på til at varetage dine nye arbejdsopgaver.
Vi tilbyder derudover:
- Gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstilrettelæggelse
- Opgaver med et stort ansvar
- Et godt fagligt og socialt miljø
- Gode udviklingsmuligheder i form af relevant uddannelse og kurser.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Hvis du har fået lyst til at søge vores stilling, så send ansøgning og CV sammen med relevante eksamenspapirer senest den 20. oktober 2026 kl.12.00 via linket "Søg stillingen".
Vi forventer at afholde samtaler i uge 44 og 45. Der kan indgå test i rekrutteringsprocessen. Ansættelse sker pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.
Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Lars Nykjær på tlf.72 38 90 75.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.
Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige, og der vil blive indhentet referencer og straffeattest.
Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Thisted Kystvej 4, 7700 Thisted.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9efbf96f-5354-4533-a57f-de27be30a1d7