V
VISDANyt på Jobnet

Studentermedhjælper til ophavsret og kunstneres rettigheder

Århusgade 88 1, 2100, København Ø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
24. august 2026
Ansøgningsfrist
8. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra VISDA

Har du særlig interesse for kunstneres rettigheder og lyst til at arbejde med den jura, der ligger bag brugen af billeder i bl.a. bøger, tv, på museer og hjemmesider? Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen

VISDA søger en stud.jur. eller stud.HA(jur.), der har lyst til at være med til at gøre ophavsretten anvendelig og værdiskabende i praksis – med blik for både rettighedshavernes interesser og brugernes behov.

Som studentermedhjælper hos VISDA bliver du en del af vores arbejde med ophavsret og kollektiv rettighedsforvaltning og kommer bl.a. til at:

  • Sagsbehandle og udstede licenser til brug af ophavsretligt beskyttede kunstværker
  • Besvare henvendelser og vejlede kunder og rettighedshavere om brug af billeder
  • Gennemgå auktionssalg og være med til at sikre kunstneres følgeretsvederlag
  • Afdække og registrere arve- og rettighedsforhold efter kunstnere og finde frem til rettighedshavere
  • Hjælpe kontorets jurister med opgaver inden for bl.a. aftaleret, databeskyttelsesret og informationssøgning

Som en del af studentermedhjælpergruppen hjælper du også med de praktiske opgaver på kontoret, f.eks. mødeforberedelse, indkøb, arkivering og dokumenthåndtering.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig på arbejdet med ophavsret og kollektiv rettighedsforvaltning
  • Kan sætte dig i kundens sted, finde pragmatiske løsninger og har god forretningsforståelse
  • Er struktureret, proaktiv og tager ansvar for egne opgaver samt er god til at arbejde effektivt og eksekvere på opgaverne
  • Er god til at formidle komplekst stof på en enkel og forståelig måde tilpasset modtageren

Det er en fordel, hvis du er nysgerrig på nye teknologier og har interesse for, hvordan bl.a. AI kan understøtte arbejdsgange_._

Vi tilbyder

  • Praktisk erfaring med rettighedsforvaltning i krydsfeltet mellem jura, politik og forretning
  • Ansvar for egne opgaver med løbende sparring og feedback
  • En uformel arbejdsplads med høj faglighed og engagerede kolleger

Stillingen er på ca. 15 timer om ugen med fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie og eksamensperioder.

Du vil få din daglige gang på vores kontor på Århusgade i København.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Om VISDA

VISDA er en kollektiv forvaltningsorganisation godkendt af Kulturministeriet siden 1986. Vi udsteder licenser på vegne af danske og udenlandske billedskabere, så billeder kan bruges lovligt. Vi repræsenterer alt fra pressefotografer og illustratorer til kunstnere, tegneserieskabere og kunsthåndværkere – og samarbejder med billedorganisationer i hele verden for at sikre rimelig betaling for ophavsretligt beskyttede værker.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til job@visda.dk senest den 7. september 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicoline Strand Henriksen på job@visda.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a4e9e268-7ba4-4c40-921b-7e721aa3631c

Praktisk info

Arbejdssted
Århusgade 88 1, 2100, København Ø
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Deltid
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Ansøgningsfrist
8. september 2026
Tilbage til alle job