Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Tolstrup A/S
Kan du lide at arbejde under åben himmel, har du hænderne godt skruet på, og tager du gerne fat, når der er brug for det?
Hos Tolstrup A/S oplever vi stigende aktivitet på Sjælland og søger derfor flere dygtige kolleger til grøn pleje og vedligeholdelse af udearealer.
Stillingen egner sig særligt godt til dig, der bor omkring Køge, Roskilde, Ringsted eller omegn, da vores kunder primært findes i dette område.
Vi leder ikke nødvendigvis efter en bestemt uddannelse. Vi leder efter mennesker med godt gåpåmod, en positiv indstilling og lyst til at levere et godt stykke arbejde. Har du erfaring fra den grønne branche, er det en fordel, men det vigtigste er, at du trives med udendørs arbejde og kan arbejde selvstændigt.
OM JOBBET
Dine arbejdsopgaver kan blandt andet bestå af:
- Græsklipning og trimning
- Pleje og renholdelse af beplantninger
- Ukrudtsbekæmpelse og lugning
- Hækklipning og beskæring
- Affaldsindsamling
- Sprøjteopgaver
- Diverse ad hoc-opgaver inden for grøn drift og vedligeholdelse
Du får en varieret hverdag med stor frihed og mulighed for selv at planlægge og løse opgaverne.
HVEM ER DU?
Vi forestiller os, at du:
- Trives med fysisk arbejde og en hverdag under åben himmel
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
- Har et positivt humør og en god arbejdsmoral
- Ikke er bange for at tage fat, når opgaven kræver det
- Har øje for kvalitet og ordentlighed
- Taler og læser dansk
- Har kørekort til personbil
- Har sprøjtecertifikat eller lyst til at tage det (vi tilbyder kurset)
Er du faglært, ufaglært eller kommer du fra en helt anden branche? Det er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og blive en del af et stærkt fællesskab.
Hos Tolstrup tror vi på, at dygtige medarbejdere kommer i mange former og med mange forskellige baggrunde.
HVAD TILBYDER VI?
Hos Tolstrup A/S får du:
- Et selvstændigt job med frihed under ansvar
- Firmabil med hjemkørsel, så arbejdsdagen starter og slutter hos kunden
- Gode kolleger og en uformel omgangstone
- Mulighed for faglig udvikling og opkvalificering
- Fast ansættelse på overenskomstmæssige vilkår (3F Anlægsgartneroverenskomsten)
- Attraktive personalegoder
- Ordnede forhold i en virksomhed i vækst
Vi ved, at et godt arbejdsmiljø betyder noget. Derfor hjælper vi hinanden, løfter i flok og skaber realistiske rammer for opgaverne.
VIGTIGE OPLYSNINGER
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet de rette kandidater.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Stine Lassen på tlf. 22 10 22 03.
Vi glæder os til at høre fra dig! 🌱
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 92695dac-8d75-44d8-b537-8ab080b5019d