Gå til indhold
Boligselskabet Sjælland logo

Flyvende grøn ejendomsfunktionær

4000, Roskilde

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
6. januar 2027

Boligselskabet Sjælland

Åbner hos job.bosj.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Boligselskabet Sjælland

Er du glad for at få tingene til at gro – og for at holde vores boligområder pæne og indbydende? Kan du lide at arbejde udendørs, hvor dagene byder på både grønne arealer, praktiske opgaver og kontakt med mennesker? Så kan det være dig, vi er på udkig efter.

DU FÅR EN HVERDAG MED GRØNNE FINGRE OG FRI LUFT

Som grøn ejendomsfunktionær bliver du en del af en større gruppe af ejendomsfunktionærer og anlægsgartnere. Sammen har I ansvaret for, at vores boligområder er velholdte, attraktive og rare at færdes i.

Du kommer til at arbejde på tværs af vores boligafdelinger, så din hverdag vil være varieret og foregå forskellige steder. Dine primære opgaver bliver:

  • Vedligeholdelse, pasning og pleje af grønne arealer, herunder hæk-/græsklipning, beskæring, ukrudtsbekæmpelse m.m.
  • Vedligeholdelse af arbejdsredskaber og maskiner
  • Opsyn i boligafdelingerne, registrering og indmelding af fejl og mangler samt sikre at affaldsøer, fremstår opryddet og ordentlige

DU GØR EN FORSKEL - OG I MØDET MED BEBOERNE

Du kommer ikke kun til at møde græsplæner, hække og maskiner. I din hverdag møder du også både beboere og kollegaer, og derfor er det vigtigt for os, at du er imødekommende, hjælpsom og serviceminded.

Du har gode sociale og kommunikative kompetencer og bidrager til en god og ordentlig omgangstone – også når der er travlt.

Vi forestiller os, at du:

  • har praktisk erfaring enten indenfor fra håndværker- eller gartnerbranchen
  • er selvkørende og tager aktivt del i arbejdsopgaverne
  • er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde
  • bevarer overblikket og håndtere en til tider travl og hektisk hverdag

Derudover forventer vi, at du:

  • er stabil og møder til tiden
  • har kørekort, minimum kategori B
  • har grundlæggende IT-færdigheder og er fortrolig med at bruge mobiltelefon og tablet
  • behersker dansk i skrift og tale – og gerne også engelsk

HOS OS FÅR DU MERE END BARE ET JOB

Hos os bliver du en del af et team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og smittende godt humør – i en organisation, hvor ordentlighed, samarbejde og trivsel er i fokus. Vi sørger for, at du får en god start. Med et grundigt onboardingforløb bliver du klædt på til både opgaverne og vores organisation. Du får rig mulighed for faglig udvikling og medindflydelse på opgaveløsningen. Hos os er du godt rustet fra dag ét – vi sørger for arbejdstøj, sikkerhedssko, værktøj og alle nødvendige værnemidler, så du kan komme godt fra start og udføre dit arbejde sikkert og professionelt. Her får du en arbejdsdag med mening – hvor du gør en reel forskel og er med til at skabe trygge, attraktive hjem for mange mennesker.

Vi prioriterer fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og fritid højt. Derfor tilbyder vi blandt andet:

  • Fleksible arbejdstider, som du aftaler med din leder – med blik for både dine behov og den daglige drift
  • Fri hver anden fredag, hvis du ønsker at være med i vores forsøgsordning ’fleksibel hverdag’ – som vi nok skal beskrive, hvis vi mødes

Vi tilbyder ordentlige vilkår og goder, der gør hverdagen lettere:

  • Fuldtidsansættelse på 37 timer
  • Ansættelsesvilkår og løn i henhold til overenskomsten mellem Dansk Erhverv og ESL
  • Attraktiv pensionsordning, sundhedssikring og 3 % i ferietillæg
  • Fri 1. maj, Grundlovsdag og dagen efter Kristi Himmelfart – med løn
  • Årlig teamdag med faglige oplæg, erfaringsudveksling og tid til at dyrke fællesskabet i afdelingen
  • Adgang til medarbejderrabatordning gennem LogBuy, der giver rabat på alt fra elektronik og oplevelser til rejser og dagligvarer
  • Aktiv personaleforening og sociale arrangementer året rundt

Du får din daglige gang i vores boligområder med base på servicecentret i Roskilde, hvor der er gratis parkering samt adgang til omklædningsrum og badefaciliteter.

REKRUTTERINGSPROCES OG KONTAKT

Synes du, at ovenstående lyder spændende, så send din ansøgning, CV og seneste eksamensbevis hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte grøn driftsleder Daniel Christiansen på 21 80 23 69.

Om Boligselskabet Sjælland Boligselskabet Sjælland er et alment boligselskab, der har opført og administrerer ca. 12.500 boliger på Sjælland.

Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere, og vores hovedkontor i Roskilde er placeret godt i forhold til motorvejen og kun 25 minutter fra Københavns Hovedbanegård.

Vi har 4 servicecentre i henholdsvis Roskilde, Holbæk, Ringsted og Køge.

Læs mere på www.bosj.dk.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 631d721d-3a67-4830-8242-d1071aabae48

Praktisk info

Arbejdssted
4000, Roskilde
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.