Gå til indhold
NS

Institut for Biologi og Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MGB), Aarhus Universitet, søger en dyrepasser

8000, Aarhus C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. august 2026
Ansøgningsfrist
11. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Natural Sciences - Institut for Biologi

Institut for Biologi og Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MGB), Aarhus Universitet, søger en dyrepasser (37 timer om ugen) til ansættelse den 1.november 2026 eller snarest derefter. Stillingen tilknyttes dyrestaldene ved sektion for Zoofysiologi og dyrestalden på MGB. Forskningen ved begge institutter er grundvidenskabelig med forskelligt fokus på, hvordan dyr har tilpasset sig forskellige vilkår, og hvordan forskellige dyremodeller kan bruges til forståelse og bedre behandling af sygdomme.

Det forventes, at du:

- har gennemført dyrepasseruddannelsen med speciale i forsøgsdyr.

- udviser oprigtig interesse for dyr og dyrevelfærd

- besidder god arbejdsdisciplin, grundighed, modenhed, humor, samt god ordenssans.

Stillingen dækker flere forskellige arbejdsfunktioner ved instituttet, bl.a.

  • deltagelse i dyrefysiologisk forskning, både i laboratoriet og i felten
  • assistance ved undervisningen
  • undervisning på kurser i dyreforsøgskundskab
  • samarbejde med institutternes andre ansatte
  • vejledning af elever i dyrepasseruddannelsen

Grundet de brede arbejdsopgaver, søger vi en praktisk anlagt og selvstændig person, der besidder teknisk flair, og som selv kan planlægge og prioritere opgaverne. Det forventes, at den ansatte har gode samarbejdsevner i relation til både ansatte og studerende med en fleksibel og serviceminded indstilling til arbejdsopgaver og arbejdstider.

Dyrestaldene har

- recirkulerende anlæg til ferskvandsfisk, inkl. opdræt af zebrafisk

- akvarier med adskillige arter af luftåndende fisk

- terrarieafdeling med slanger og andre krybdyr

- kolonier af nøgenrotter

- voliere med fugle, særligt kyllinger

- mindre gnaverafdeling med mus

Alle dyrene bruges i forskning og undervisning.

Du vil indgå i tæt samarbejde med stedets faste dyrepasser og elev. Det forventes, at du deltager aktivt i alle aspekter af arbejdet i dyrestalden. Du er velkommen til at ringe og høre nærmere om arbejdsområdet og stillingen ved at kontakte: professor Tobias Wang på telefon 51377737 eller email tobias.wang@bio.au.dk.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) vedr. løn- og ansættelsesvilkår for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejder.

Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d2557f8f-44e1-47fc-9d51-cb6f25d0a861

Praktisk info

Arbejdssted
8000, Aarhus C
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job