Gå til indhold
D

Afdelingschef for Partnerskaber og Projekter

3400, Hillerød

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
2. september 2026
Ansøgningsfrist
14. september 2026

DGI

Åbner hos dgi.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra DGI

Kan du skabe stærke partnerskaber, der samler lokalsamfundets aktører om fritidsliv, bevægelse og fællesskab

Som afdelingschef for Partnerskaber og Projekter leder du et dedikeret konsulentteam og bliver nøgleperson i arbejdet med at styrke vores arbejde med lokalsamfundsudvikling og missionsdrevne indsatser.

I DGI Nordsjælland arbejder vi ud fra ambitionen om, ”at alle vinder, når alle er med”. Derfor samarbejder vi tæt med kommuner, foreninger, fonde og andre aktører om at udvikle løsninger, der styrker fællesskaber, trivsel og deltagelse i hele Nordsjælland. 

Som leder hos os bliver du en del af et tæt ledelsesfællesskab og et engageret hold af medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for foreninger, borgere og samarbejdspartnere. 

I din nye rolle får du det overordnede ansvar for den daglige ledelse af 12 konsulenter og for at sætte retningen for afdelingens arbejde med partnerskaber og kommunale samarbejder. Samtidig får du en vigtig rolle i arbejdet med at styrke vores missionsdrevne indsatser inden for sund aldring og børn og unges deltagelse og udvikling af lokale fællesskaber.

Vi forestiller os, at du kan se dig selv i følgende:

  • Du har erfaring med ledelse og trives med ansvar for både mennesker, drift og udvikling af samarbejder
  • Du kan sætte retning og skabe sammenhænge  
  • Du kan favne og samle forskellige fagligheder og personligheder
  • Du leder med tillid, lytter aktivt og involverer dine medarbejdere 
  • Du har blik for trivslen. 
  • Du kender til dansk foreningsliv og har indsigt i, hvordan idræt og fællesskab går hånd i hånd
  • Du har erfaring med økonomi, som budgetter og regnskabsopfølgning
  • Du har gerne erfaring med kommuner og civilsamfundsaktører og forstår dynamikken i en politisk ledet organisation

Vi tilbyder et job med ansvar for:

• Udvikling af partnerskaber med kommuner, fonde og civilsamfundsaktører
• Udvikling og ledelse af projekter, der får flere børn, unge og ældre med i lokale fællesskaber
• Organisationsudvikling og tværgående samarbejde på tværs af DGI Nordsjælland

Ud over løn tilbyder vi også:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du har stor indflydelse på udviklingen af en organisation i bevægelse
  • En uformel arbejdsplads, der skaber resultater gennem dialog, samarbejde og nysgerrighed
  • Netværk med ledere og kollegaer i hele DGI-organisationen
  • Fleksible arbejdstider, betalt internet, medarbejdermotion og sundhedsforsikring

Job- og personprofil

Download Job- og personprofil for stillingen.

Vilkår

  • Løn efter kvalifikationer inkl. pensionsordning. DGI er ikke lønførende, til gengæld tilbyder vi stor fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø. 
  • Aften- og weekendarbejde må forventes.

Samtaler

Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles 21. september 2026, og anden samtalerunde afvikles 28. september 2026. Anden samtale vil tage udgangspunkt i en stillet opgave. 
 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a14f0653-b008-4729-8987-3b37d3ffe626

Praktisk info

Arbejdssted
3400, Hillerød
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job