Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Aarhus Kommune - Bautavej
Vil du lede dygtige og selvstændige projektledere, der står i spidsen for nogle af Aarhus Kommunes komplekse bygge- og anlægsprojekter – og motiveres du af at få mennesker og arbejdsfællesskaber til at lykkes?
Bygherreområdet i Aarhus Ejendomme søger en erfaren personaleleder, der kan kombinere nærværende og anerkendende ledelse med faglig dømmekraft. Du skal skabe tydelig retning, stærke arbejdsfællesskaber og gode rammer for medarbejderne – og samtidig kunne udfordre og sparre med projektledere, når projekter, beslutningsprocesser og samarbejdsrelationer bliver komplekse.
Vi er i gang med at udvikle vores organisering og måde at lede på. Vi vil flytte ansvar og beslutningskraft tættere på opgaven, styrke projektlederrollen og skabe et lederteam, der bruger forskellige faglige styrker på tværs.
Du skal få mennesker til at lykkes
Som afdelingsleder får du personale- og fagligt ledelsesansvar for en gruppe projektledere og -medarbejdere med forskellige faglige profiler, kompetencer og erfaring.
Du skal kende dine medarbejdere og deres opgaver godt nok til at vide, hvornår du skal støtte, udfordre, prioritere eller handle – og hvornår du skal træde tilbage.
Vi forventer, at du:
- skaber tydelig retning, prioritering og rammer for medarbejdernes opgaveløsning, trivsel og udvikling
- ser den enkelte medarbejder og arbejder aktivt med feedback, anerkendelse og udvikling
- differentierer din ledelse efter medarbejdernes erfaring, kompetencer og behov
- udvikler selvstændighed, dømmekraft og handlekraft hos projektlederne
- varetager ledelsesrollen, hvis konflikter eskalerer i projekterne.
- tager de vanskelige samtaler og handler, hvis noget ikke fungerer
- skaber et stærkt arbejdsfællesskab, hvor medarbejderne bruger hinandens kompetencer.
Projektlederen ejer og leder projektet. Som afdelingsleder er du personale- og faglig leder og første ledelsesmæssige sparrings- og eskalationsniveau.
Du skal også kunne lede fagligheden
Du skal ikke være den bedste projektleder i afdelingen eller ekspert i alle dele af bygherrerollen. Men du skal have tilstrækkelig bygherre- og projektfaglig tyngde til at kunne udfordre faglige vurderinger, stille de rigtige spørgsmål og bevare dømmekraften, når projekter kommer under pres.
I denne stilling søger vi særligt en leder med styrke inden for proces-, beslutnings- og interessentledelse. Du skal kunne styrke projektledernes evne til at:
- drive komplekse beslutningsprocesser og skabe fremdrift
- lede interessenter med forskellige behov og interesser
- forventningsafstemme tydeligt og stå fast i bygherrerollen
- håndtere konflikt, forhandling og pres
- navigere på tværs af organisatoriske og faglige grænser.
Du skal være brobygger
Vores projekter lykkes gennem samarbejde på tværs af Aarhus Kommune. Derfor skal du være en brobygger, der er nysgerrig på andres perspektiver og søger løsninger med blik for den fælles opgave.
Du skal opbygge stærke og tillidsfulde relationer til de magistrats- og velfærdsområder, vi bygger for, forstå deres kerneopgave og samtidig stå tydeligt i bygherrerollen. Det betyder, at du skal kunne lytte og samarbejde, men også håndtere uenigheder og fastholde nødvendige prioriteringer, når interesserne ikke er sammenfaldende.
Som afdelingsleder skal du samtidig kunne navigere i en stor politisk ledet organisation og have blik for, hvornår en problemstilling har en strategisk eller politisk dimension, der skal håndteres på et andet ledelsesniveau.
Du bliver en del af ét fælles lederteam
Du refererer til områdechefen for Bygherreområdet og bliver en del af områdets fælles ledelse med områdechefen og den anden afdelingsleder.
Vi ønsker et komplementært lederteam. Vi skal ikke alle kunne det samme, men vi skal kende vores egne styrker, bringe dem aktivt ind i lederteamet og bruge hinandens kompetencer på tværs.
Du skal derfor også se ud over din egen afdeling. Vi prioriterer projekter, ressourcer og kompetencer ud fra den samlede projektportefølje – ikke ud fra ”mine og dine projekter”. En problemstilling skal heller ikke automatisk bevæge sig opad i ledelseshierarkiet, hvis den bedre kan løses ved at bringe en lederkollegas faglige styrke i spil.
Bygherreområdet består i dag af 28 medarbejdere fordelt på to afdelinger, og du kan derfor forvente et ledelsesspænd på omkring 10-15 medarbejdere.
Hvem er du?
Vi lægger først og fremmest vægt på, at du har solid erfaring med personaleledelse og kan vise, hvordan du konkret har udviklet både mennesker, kultur og arbejdsfællesskaber.
Vi forestiller os desuden, at du:
- leder nærværende og anerkendende og skaber følgeskab og tydelig retning
- har erfaring med at lede fagligt stærke og selvstændige medarbejdere
- kan kombinere tillid og delegering med tydelige forventninger og opfølgning
- har solid forståelse for projektledelse og komplekse bygge- og anlægsprojekter
- har særlig styrke inden for proces-, beslutnings- og interessentledelse
- kan håndtere uenighed og konflikt konstruktivt og bevare dømmekraften under pres
- er en stærk relationsskaber og brobygger med blik for den fælles opgave
- kan navigere i en stor, politisk ledet organisation
- trives i et lederteam, hvor man aktivt bruger hinandens forskellige styrker.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du kan eksempelvis være uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller have en anden relevant baggrund. Det afgørende er kombinationen af ledelseserfaring, projektfaglig forståelse og faglig tyngde, der gør dig i stand til at lede og udvikle vores projektledere.
En bygherreorganisation i udvikling
Du kommer ind i Bygherreområdet på et tidspunkt, hvor vi udvikler vores organisering, vores anlægsstyring og måden, vi leder på. Vi ønsker en tydelig ledelseskæde, hvor ansvar og beslutninger ligger tæt på opgaven.
Projektlederne skal have rum og ansvar til at lede deres projekter, og afdelingslederne skal være stærke personale- og faglige ledere, der kan støtte, udfordre og håndtere de problemstillinger, der kræver ledelsesmæssig involvering.
Som en del af udviklingen skal vi sammen tydeliggøre mandat og eskalationsveje, så det bliver klart, hvilke beslutninger der træffes hvor, og hvornår en problemstilling skal løftes til næste ledelsesniveau.
Du får derfor en vigtig rolle i at udvikle både medarbejdernes selvstændighed, vores kultur og den fælles ledelsespraksis i Bygherreområdet.
Om Aarhus Ejendomme som arbejdsplads
Aarhus Ejendomme er en del af Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og har det overordnede ansvar for, at kommunens mange bygninger fungerer og udvikles. Ud over Bygherreområdet består Aarhus Ejendomme af Ejendomsdrift, Ejendomsportefølje og Forvaltningsstaben. Det giver en bred organisatorisk ramme omkring bygherreopgaven og et tæt samarbejde på tværs af ejendomsområdet.
Vi er en arbejdsplads med høj faglighed, stærke relationer og en kultur præget af samarbejde, tillid og udvikling. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi arbejder aktivt for at skabe gode rammer for både faglig og ledelsesmæssig udvikling.
Arbejdsstedet er Aarhus Ejendommes lokaler på Bautavej 6 i Aarhus Vest. Arbejdspladsen er aktivitetsbaseret, hvilket betyder, at vi som udgangspunkt ikke har faste pladser, men arbejder i hjemmezoner og vælger de fysiske rammer, der bedst understøtter den aktuelle opgave.
Vil du med på holdet?
Så klik på "Søg stillingen" for at sende din ansøgning og dit CV senest
den 1. november 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at holde 1. samtale 5. november 2026 og 2. samtale 16. november 2026.
For kandidater, der går videre til 2. samtale, forventes der gennemført en personprofil og test med opfølgende samtale med HR. Der kan desuden indgå en case eller et refleksionsspørgsmål forud for 2. samtale.
Forventet tiltrædelse: 1. januar 2027.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte områdechef Henrik Rudfeld på telefon 23 26 48 72.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og med udgangspunkt i relevant erfaring.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Vi ser frem til at høre fra dig!
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: eb658222-534d-442a-8dd4-ba7cc05ddb7b