Gå til indhold
N
NORRØNNyt på Jobnet

Ansvarlig for business development

Tagensvej 85 F, 2200, København N

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
12. oktober 2026
Ansøgningsfrist
16. oktober 2026

NORRØN

Åbner hos dk.linkedin.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra NORRØN

Ansvarlig for Business Development hos NORRØN

Vil du samle trådene i NORRØNs forretningsudvikling og være med til at styrke vores position som betroet rådgiver inden for komplekse markeder og samfundsaktuelle dagsordener?

Vi søger en erfaren og handlekraftig profil, der kan tage et samlet ansvar for vores arbejde med markeder, kunder, pipeline, salg, prækvalifikationer og tilbud.

Du bliver bindeled mellem NORRØNs partnere og tegnestuens fag- og markedsansvarlige og får en central rolle i både at identificere nye muligheder, udvikle vores kunderelationer og omsætte dem til konkrete opgaver.

Din rolle

Business Development hos NORRØN spænder fra den tidlige forståelse af markedet og den opsøgende kundedialog til det konkrete arbejde med prækvalifikationer og tilbud.

Du skal derfor både kunne løfte blikket og selv være producerende. Vi søger ikke en klassisk tilbudschef, der primært leder et stort hold, men en fagligt stærk og selvstændig kollega, som trives med at have materialet mellem hænderne og samtidig være den samlende kraft i vores forretningsudvikling.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • skabe overblik over pipeline, kunder, markeder og kommende muligheder
  • drive tidlig kundedialog og opsøgende indsatser
  • identificere og kvalificere nye markeder og forretningsmuligheder
  • udarbejde markedsanalyser og fremskrivninger
  • koordinere NORRØNs markedsindsatser på tværs af partnere og fagansvarlige
  • koordinere og udarbejde tilbud og prækvalifikationer
  • læse udbudsmateriale og sikre, at krav og formalia er opfyldt
  • udarbejde ESPD’er, erklæringer, anmodningsbreve og prækvalifikationer
  • skrive præcise, overbevisende og skræddersyede tilbudstekster
  • udvikle NORRØNs metoder og værktøjer inden for Business Development.

Vi forestiller os, at du:

har omkring syv års relevant erfaring med strategisk forretningsudvikling, tilbudsgivning og udbud fra arkitekt-, ingeniør- eller rådgiverbranchen. Det er vigtigt for os, at du allerede forstår rådgivermarkedet, udbudslogikken og de kunder og beslutningsprocesser, som præger vores branche.

Du kan have en arkitekt-, plan-, samfundsvidenskabelig, kommunikativ eller kommerciel baggrund. Det afgørende er kombinationen af brancheforståelse, forretningsmæssigt blik og evnen til selv at føre muligheder hele vejen fra den første dialog til et stærkt tilbud.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med offentlige udbud, tilbudsgivning og tidlig markedsdialog
  • har omfattende praktisk erfaring med tilbud og prækvalifikationer
  • forstår kunder, markeder og de samfundsdagsordener, der former vores opgaver
  • kan arbejde strategisk og databaseret med pipeline, markedsoverblik og fremskrivninger
  • har arbejdet med Monday eller tilsvarende CRM- og pipelineværktøjer
  • selvstændigt tager kontakt på mail og telefon for at afklare, udvikle og afsøge muligheder
  • skriver sikkert og overbevisende på dansk og engelsk
  • er superbruger i PowerPoint og InDesign og selv kan producere stærkt og præsentabelt materiale
  • trives som tovholder og samtidig motiveres af selv at skrive, producere og få ting over målstregen.

Forretningsudvikling hos NORRØN handler ikke kun om pipeline og tilbud. Det handler også om at skabe værtskab omkring de samtaler og relationer, som former morgendagens opgaver.

Du skal have lyst til at udvikle netværksskabende formater som debatter, saloner og udstillinger og være med til at placere tegnestuens nøglemedarbejdere på relevante faglige scener.

Du vil blandt andet kunne koordinere og udvikle NORRØNs deltagelse på MIPIM, Byplanmødet, Venedigbiennalen, Folkemødet, Naturmødet og Kulturmødet.

Om NORRØN

NORRØN er specialiseret i destinationsudvikling. Med oplevelsen som afsæt arbejder vi med planlægning, arkitektur og transformation af vores fysiske omgivelser.

Vores opgaver samler sig særligt inden for natur og kystnære områder, kultur, kulturarvsrige kontekster samt hotel og hospitality. Vi arbejder på tværs af skalaer – fra strategisk planlægning af destinationer til konkrete bygninger, landskaber og transformationer.

Vi begynder altid med stedet og oplevelsen: Hvordan kan vi forløse og styrke et steds særlige kvaliteter?

Gennem de seneste 12 år har denne tilgang givet NORRØN en tydelig position som betroet rådgiver.

Hos os får du mulighed for at tage et stort ansvar, præge din egen rolle og være med til at udvikle en vigtig del af både forretningen og organisationen.

Praktisk

Arbejdssted: Tagensvej 85 F, 2200 København N

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgningsfrist: 16. oktober 2026

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til [email protected].

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte partner Marco Berenthz på 61 27 49 70 eller [email protected].

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2754412c-c7a8-467f-b542-c80a98a972f6

Praktisk info

Arbejdssted
Tagensvej 85 F, 2200, København N
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.