Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Odense Kommune
Er du klar til at tage næste skridt i din lederkarriere?
Hos Aftengruppen Syd/Øst søger vi en engageret assisterende rehabiliteringsleder, der vil være med til at skabe stærke rehabiliterende forløb for borgerne og samtidig bidrage til udviklingen af medarbejdere, trivsel og faglig kvalitet.
Stillingen er oplagt for dig, der har ambitioner om ledelse og ønsker at udvikle dine lederkompetencer i praksis. Du behøver ikke have ledererfaring. Det vigtigste er, at du har lysten, modet og engagementet til at vokse ind i lederrollen.
Om jobbet
Som assisterende rehabiliteringsleder bliver du en central del af ledelsen i en velfungerende aftengruppe med cirka 60 engagerede medarbejdere. Du arbejder tæt sammen med rehabiliteringslederen og får en vigtig rolle i at sikre høj faglig kvalitet, god drift og et stærkt arbejdsmiljø.
Du bliver en synlig og nærværende leder, der understøtter medarbejderne i deres hverdag og bidrager til at omsætte strategiske mål til konkrete handlinger, som styrker både borgeroplevelsen og medarbejdernes arbejdsglæde.
Om os
I Aftengruppen Syd/Øst arbejder vi hver dag for at styrke borgernes selvstændighed, livskvalitet og mulighed for at mestre eget liv.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens mål, ressourcer og ønsker er omdrejningspunktet for indsatsen.
Da stillingen er placeret i aftengruppen, forventes fleksibilitet i arbejdstiden og arbejdsdage til minimum kl. 16.00.
Dine opgaver
Du bliver medansvarlig for den daglige drift, udvikling og kvalitet i gruppen, herunder:
- Understøtte den daglige ledelse og drift
- Bidrage til høj medarbejdertrivsel, et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling
- Sikre fokus på rehabiliterende praksis og kvalitet i borgerforløbene
- Deltage i rekruttering, onboarding og kompetenceudvikling af medarbejdere
- Varetage vagtplanlægning i tæt samarbejde med vagtplanlæggeren
- Styrke det tværfaglige samarbejde og skabe sammenhæng i indsatserne omkring borgerne
Vi forestiller os, at du:
- Har en sundhedsfaglig baggrund og et rehabiliterende mindset
- Har interesse for ledelse og et ønske om at udvikle dig som leder
- Skaber tillid gennem nærvær, dialog og tydelig kommunikation
- Kan bevare overblikket og skabe struktur i en omskiftelig hverdag
- Ser muligheder i udvikling og forandring
- Forstår sammenhængen mellem faglig kvalitet, trivsel og god drift
Vi tilbyder
- En spændende lederstilling med mulighed for gradvist at påtage dig større ansvar
- Tæt sparring med rehabiliteringslederen og målrettet lederudvikling
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på rehabilitering og borgernes mestring af eget liv
- Et engageret medarbejderteam med høj faglighed og stort hjerte
- Et velfungerende netværk af assisterende rehabiliteringsledere
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Tine Riis Kristensen på telefon 20 41 52 97 på hverdage mellem kl. 9.00 og 14.00 (ferie i uge 47).
Aftengruppen Syd/Øst
Det praktiske
Ansøgningsfrist: 22. november 2026
1. samtale: 26. november 2026
2. samtale: 10. december 2026
Der gennemføres personprofilanalyse mellem de to samtaler.
Tiltrædelse: 1. februar 2027
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a3358d32-7e53-4043-9c2f-50a649f4a741