Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Nykredit
Vil du være leder for en del af et strategisk vigtigt område i Nykredit & Spar Nord, hvor vi har fokus på at accelerere vores vækst, og hvor din indsats er en vigtig faktor for at nå vores mål? Har du en interesse for at udvikle dine medarbejdere og skabe en god trivsel på arbejdspladsen, så er du måske den privatkundechef, vi søger.
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som privatkundechef.
Ansvar, muligheder og ledelse
Som privatkundechef får du i samspil med den anden privatkundechef og lokalbankdirektøren det daglige ansvar for privatdelen i Lokalbankens drift, resultater og udvikling. Der er tæt samarbejde med erhvervsteamet og erhvervskundechefen. Du vil selv få motiverede og målrettede rådgivere i direkte reference, hvor udvikling, trivsel og resultater er det vigtigste fokusområde. Du refererer selv til lokalbankdirektøren, og I sætter sammen retning for medarbejdere, kultur og udøver salgsledelse med opfølgning på den enkeltes performance. Du er en synlig og motiverende leder, der prioriterer medarbejdernes trivsel og udvikling højt. Gennem effektiv ledelse og resultatskabende evner sikrer du tilfredse kunder, så Nykredit & Spar Nords position som boligbank i netop dit område styrkes.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
- Håndtere den daglige ledelse i samspil med lokalbankdirektøren og de øvrige ledere.
- Tiltrække og fastholde boligbankkunder.
- Sikre høj arbejdsglæde.
- Varetage forandringsledelse ved at sætte retning og skabe engagement.
- Udvikling af eget team på resultater og faglighed.
- Tæt samarbejde med vores gode samarbejdspartnere – bl.a. vores dygtige mæglere og Privatsikring.
- Understøtte en høj kreditkvalitet.
Er det dig, vi leder efter?
I din rolle som leder sikrer du tilfredshed blandt både medarbejdere og kunder. Du er en dygtig kommunikator, som tager ansvar, går forrest og sikrer en succesfuld implementering af vores strategi, og betjeningskoncepter m.v. Du har færdigheder i at identificere dine medarbejderes styrker, og du formår med din målrettede indsats, din indlevelsesevne og dit engagement at skabe resultater sammen med dem. Derudover ser vi, at du:
- har et positiv mindset,
- kommunikerer klart og tydeligt,
- kan sætte retning og gå forrest,
- udøver individuel ledelse,
- kender til alle vores forretningsområder i bank, forsikring og realkredit,
- har erfaring som leder er en fordel.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team
I Lokalbank Køge Bugt bliver du en del af et engageret og humørfyldt team på rigtig mange dygtige og engagerede kolleger, hvor høj arbejdsglæde og gode resultater betyder meget for os. Du bliver en del af et samlet team på 26 privatrådgivere og seks erhvervsrådgivere. Der er et stort fokus på den individuelle udvikling, og et oprigtigt ønske om at stå stærkere sammen som team hver dag.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, lokalbankdirektør Poul Rothmar på tlf. 26 82 60 01, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi inviterer løbende til samtaler.
Ansøgningsfrist
31.08.2026
By
Køge Bugt
Vi er ikke helt som de andre
Nykredit-koncernen er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os. Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i – fx når alle vores rådgivere i Nykredit og Spar Nord hvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub. Det kalder vi Det lokale løfte.
Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab. Vi giver fx et medarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil derfor opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.
På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser.
Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads.
Nykredit-koncernen omfatter bl.a. følgende brands Nykredit, Spar Nord, Totalkredit, Nybolig og Sparinvest.
Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af personoplysninger.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6d345b32-1119-41f2-90c3-8c921c5f0bd6