Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Jammerbugt Kommune
Direktør for Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen
Jammerbugt Kommune søger en direktør for Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen. Det er en attraktiv direktørstilling for dig, der motiveres af store velfærdsopgaver, tydeligt ledelsesansvar og muligheden for at gøre en mærkbar forskel for borgere, medarbejdere, ledere og den samlede kommune.
Som direktør får du ansvaret for en af kommunens største og mest komplekse forvaltninger. Området omfatter blandt andet beskæftigelse, social- og seniorområdet og sundhed. Forvaltningen står midt i en reformtid med behov for overblik, fælles retning, en klar kurs og tydelig ledelse.
En central opgave bliver at træde tydeligt ind i direktørrollen, arbejde fokuseret, samle organisationen om få centrale prioriteter og sikre økonomisk styring og sikker drift. Du skal lede gennem ledere, styrke samarbejdet på tværs og bidrage aktivt til koncernledelsen med blik for Jammerbugt Kommune som én samlet organisation.
Stillingen indebærer også betjening af to politiske udvalg. Det kræver politisk forståelse, klar kommunikation og evnen til at omsætte kompleks faglighed til gennemsigtige beslutningsoplæg og tydelige anbefalinger.
Vi søger en direktør med solid ledelseserfaring på minimum chefniveau, gerne fra en kommune eller anden politisk styret organisation. Du har erfaring med koncernledelse og kan træde tydeligt ind i direktionens strategiske og tværgående ledelsesrum. Som direktør sætter du retning, skaber overblik og prioriterer. Du er dialogbaseret, lyttende og inddragende, og du møder mennesker i øjenhøjde.
Kort sagt er stillingen for dig, der ønsker en direktøropgave med tyngde, mening og ledelsesrum. Her får du mulighed for at stå i spidsen for en væsentlig velfærdsforvaltning og være med til at udvikle Jammerbugt Kommune som én samlet organisation.
Læs mere i job- og personprofilen (pdf).
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunaldirektør Tue von Påhlman på tlf. 4191 2002 / mail tvp@jammerbugt.dk eller partner i Genitor Christian Roslev på tlf. 2520 1505 / mail chro@genitor.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgningsfristen er den 1. september 2026.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 875df866-f085-4951-88e4-484f405113c1