Gå til indhold
VB

Driftsleder i Boligselskab

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
17. oktober 2026
Ansøgningsfrist
10. november 2026

Vordingborg Boligselskab

Åbner hos innomate.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Vordingborg Boligselskab

Driftsleder til boligadministration

Vil du stå i spidsen for god ejendomsdrift – og gøre en forskel for vores beboere?

Vordingborg Boligselskab søger en driftsleder med byggeteknisk ind-sigt, ledelseserfaring og lyst til at udvikle både mennesker og ejendom-me.

Har du styr på driften, blik for vedligeholdelsen og evnen til at samle mennesker om fælles mål? Trives du med ansvar, en varieret hverdag og tæt kontakt til både medarbejdere, beboere og samarbejdspartnere?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Vordingborg Boligselskab søger vi en engageret driftsleder til vores tekniske afdeling. Vi har brug for dig, der kan kombinere praktisk og byggeteknisk forståelse med tydelig ledelse, god service og et sikkert overblik over både opgaver og økonomi.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant håndværksmæssig baggrund evt. med en uddannelse som byggetekniker, bygningskonstruktør eller lignende

Derudover ligger vi vægt på, at du:

  • har praktisk ledererfaring og meget gerne en praktisk lederuddannelse
  • kan motivere medarbejdere, skabe retning og bidrage til deres faglige og personlige udvikling
  • arbejder struktureret og selvstændigt og følger opgaverne til dørs
  • har solid erfaring med Microsoft Office og flair for IT. Vi anvender EG Bolig og NTI
  • tager initiativ og har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores tekniske afdeling
  • er serviceminded, imødekommende og god til at kommunikere med forskellige mennesker
  • har situationsfornemmelse, er fleksibel og loyal og møder hverdagen med godt humør
  • har kørekort og er indstillet på at benytte egen bil i jobbet

Du får ansvar – og mulighed for at sætte dit præg

Som driftsleder får du en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med den daglige drift og med den langsigtede udvikling af vores ejendomme og arbejdsprocesser.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • lede og udvikle vores ejendomsfunktionærer, herunder afholdelse af MUS-samtaler m.v.

  • gennemføre fraflytningssyn af boliger

  • udarbejde, planlægge og følge op på drift- og vedligeholdelsesplaner

  • igangsætte og koordinere vedligeholdelses-arbejder

  • følge op på budgetter og foretage kvartalsvis budgetkontrol

  • deltage i og afholde afdelingsmøder samt regnskabs- og budgetmøder, herunder møder om aftenen

  • behandle forsikringsskader

  • servicere afdelingsbestyrelser og beboere og bidrage til god dialog om ejendommenes drift og udvikling

Hvad får du hos os?

Vi tilbyder et ansvarsfuldt og alsidigt job, hvor du får mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag og præge løsningen af de mange forskellige opgaver.

Du bliver en del af en arbejdsplads med:

  • Frihed under ansvar og stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.
  • Gode kolleger, der tager godt imod dig, og som du kan sparre med i hverdagen.
  • En ligefrem omgangstone, hvor der er plads til åbenhed og en god portion humor.
  • En vigtig rolle i den daglige drift og den løbende udvikling af vores ejendomme og tekniske afdeling.
  • En god pensionsordning inklusiv sundhedsforsikring.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for inspektører m.fl. mellem Faglig Puls og BL.

Praktisk info:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest 10. november 2026. Du søger via www.vorbo.dk eller JobNet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har den rette kandidat. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Vordingborg Boligselskab er en almen boligorganisation med 3.100 lejemål beliggende i Vordingborg Kommune. Herudover administrerer boligselskabet 228 ældre- og plejeboliger for Stevns Ældreboligselskab og 141 almene familieboliger for Store Heddinge Andelsboligforening_._

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6d923408-e6d8-4e54-a2fc-b76459489800

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.